Tal fra Børne- og Undervisningsministeriets ungedatabase viser, at andelen af 15-17-årige, der ikke er i gang med nogen uddannelse eller beskæftigelse, er styrtdykket. Fra første kvartal af 2011 til første kvartal af 2012 er denne gruppe faldet med mere end 26,4 pct.
Til gengæld er der sket en stigning i antallet af unge, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse, en uddannelsesforberedende aktivitet eller med at gå i 10. klasse.
Og det viser, at kommunernes indsats for at få færre unge til ”at ligge på sofaen” har båret frugt, mener KL:
”Folketingets hensigt med Ungepakke 2 var at få de 15-17-årige væk fra sofaen og i gang med en uddannelse eller en uddannelsesforberedende akti-vitet. Tallene peger på, at det er lykkedes for kommunerne at løse opgaven,” siger formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, borgmester Jacob Bundsgaard.
Han peger blandt andet på, at der med Ungepakke 2 blev indført en pligt til at være i gang med uddannelse eller en uddannelsesforberedende aktivitet, samt at kommunen fik mulighed for at tilbageholde børne- og ungeydelsen, hvis man ikke lever op til denne forpligtelse.
”Vi ved fra undersøgelser, at op mod halvdelen af de unge, som ikke går i gang med en uddannelse efter grundskolen, ender på kontanthjælp som 18-årige. Derfor er det meget vigtigt, at udviklingen går den rigtige vej.”
”Både væksten i uddannelsesforberedende aktiviteter og i 10. klasse er udtryk for, at flere unge tænker sig om en ekstra gang – måske under indflydelse af en kommunal vejleder og helt sikkert deres mor og far – og erkender, at de er nødt til at gå i gang med noget, som på sigt leder hen til en uddannelse. Det er meget positivt,” siger Jacob Bundsgaard.
Han understreger dog, at der fortsat er store udfordringer med ungeledighed og mangel på praktikpladser.
Hvad gør kommunerne?
Kommunale erfaringer med at hjælpe 15-17 årige hen mod en ungdomsuddannelse er samlet i kataloget ”Sådan får de unge en ungdomsuddannelse,” som er blevet til i et samarbejde mellem KL og 24 kommuner.
I kataloget er der samlet en række beskrivelser af, hvordan kommunerne arbejder med at hjælpe de unge til selv at erkende, om de er parate til at tage en uddannelse. Samtidig fungerer ”truslen” om at blive erklæret ikke-uddannelsesparat som et incitament.
De unge, som ikke er parate til at tage en uddannelse, tilbydes forskellige former for kvalificerende forløb. Og på overgangen til ungdomsuddannelserne følger kommunerne ofte de unge tæt. Fx organiserer man mentorordninger i samarbejde mellem jobcenter, UU-center og teknisk skole/gymnasium. Og der gøres en stor indsats for at sikre det fornødne antal praktikpladser.
Yderligere oplysninger i KL hos pressechef Jonas Heltberg, 3370-3333, jhe@kl.dk eller chefkonsulent Jan Bauditz, 3370-3230.
****************************************************************
Se KL’s katalog ”Sådan får de unge en ungdomsuddannelse”.
Nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriets ungedatabase:
| |
GNS kvartal jan, feb, marts 11
|
GNS kvartal jan, feb, marts 12
|
Ændring i antal unge
|
Ændring i pct. afrundet
|
|
Børnehaveklasse - 6. klasse
|
615
|
588
|
-27
|
-4,4%
|
|
7.klasse - 9. klasse
|
91730
|
90213
|
-1517
|
-1,7%
|
|
10. klasse
|
37233
|
39226
|
1993
|
5,4%
|
|
Forberedende aktiviteter mv.
|
7144
|
7621
|
476
|
6,7%
|
|
Ungdomsuddannelse
|
73942
|
74376
|
434
|
0,6%
|
|
Videregående uddannelse
|
9
|
0
|
-9
|
-
|
|
Ikke i uddannelse, beskæftigelse m.v.
|
5290
|
3895
|
-1395
|
-26,4%
|
|
Uklassificeret aktivitet
|
13
|
0
|
-13
|
-
|
|
Total
|
215976
|
215921
|
-55
|
0,0%
|