Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.09.12 13:02

Antallet af offentligt ansatte falder

Antallet af offentligt ansatte falder
Antallet af ansatte i det offentlige falder fortsat. Senest med 2000 færre ansatte i årets andet kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik

Beskæftigelsen i det offentlige fortsætter nedad, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I årets andet kvartal faldt antallet af offentligt ansatte med 2000. Den offentlige beskæftigelse toppede i andet kvartal 2010 og har været faldende siden.

Se også

Færre kommunalt ansatte
Faldet i andet kvartal lå i kommunerne, der har sagt farvel til 2400 ansatte. Beskæftigelsen er derimod steget lidt i staten og regionerne, nærmere bestemt 0,1 procent svarende til cirka 200 fuldtidspersoner.

Statens andel af den samlede offentlige beskæftigelse er dermed vokset med et procentpoint siden kommunalreformen, mens kommunernes andel tilsvarende er faldet med mere end et procentpoint.

Cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank, konstaterer over for Ritzau, at tempoet i den faldende offentlige beskæftigelse er taget af. Han forklarer faldet i kommunernes beskæftigelse med, at kommunerne i den økonomiske krise har måttet konsolidere sig.

“Selv om kommunerne faktisk har lov til at vækste en smule i disse år, er der dybest set ikke penge til det," siger Steen Bocian.

Cepos: Bemærkelsesværdigt
I tænketanken Cepos finder man faldet i den offentlige beskæftigelse bemærkelsesværdigt. Over to år er der tale om et fald i beskæftigelse på 28.000 personer - svarende til en budgetforbedring på de offentlige finanser på ca. 14 milliarder kroner.

“Det offentlige beskæftigelsesfald er desuden sket uden særlig mange historier om, at det offentlige serviceniveau er blevet forringet, “siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, til Ritzau.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes