Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.09.12 12:15

Antallet af beskyttede titler skal reduceres

Antallet af beskyttede titler skal reduceres

Foto: Colourbox.com

Antallet af beskyttede medarbejdere er blevet så omfattende, at kommunerne nogle gange tvinges til at afskedige de forkerte medarbejdere.

KL har i dag offentliggjort et debatoplæg med bud på mål og retning for de overenskomstforhandlinger for mere end 400.000 kommunale medarbejdere, som KL til december indleder med mere end 60 forskellige personaleorganisationer.

I debatoplægget peger KL blandt andet på, at der er behov for at se kritisk på den særlige afskedigelsesbeskyttelse af medarbejdere i forhold til tillidserhverv.

”Vi har forståelse for, at der skal være en særlig afskedigelsesbeskyttelse knyttet til fx hvervet som tillidsrepræsentant, men det er gået for vidt,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Syv titler går ikke
I dag beskytter hele syv hverv mod afskedigelse: tillidsrepræsentanten, fællestillidsrepræsentanten og MED/SU-repræsentanten samt suppleanter for alle tre. Derudover er det arbejdsmiljørepræsentanten.

Projektchef Per Jensen, Aarhus Kommune, fortæller til Morgenavisen Jyllands-Posten, at han genkender problematikken med, at majoriteten af medarbejdere i en mindre sektion er beskyttet mod afskedigelse.

"Så kan man ikke som arbejdsgiver sætte det bedste hold, og det er det, der er problemet," siger Per Jensen.

Og det går ikke, mener Michael Ziegler:

”Når kommunerne er nødt til at afskedige medarbejdere, nytter det ikke, at et stort antal medarbejdere ikke indgår på lige fod med deres kollegaer i processen. Kommunerne har hårdt brug for at kunne holde på de bedst kvalificerede medarbejdere, og desværre ser vi, at kommunerne nogle gange tvinges til at afskedige de forkerte medarbejdere,” siger Michael Ziegler og fortsætter:

”KL foreslår derfor, at antallet af medarbejdere med særlig afskedigelsesbeskyttelse reduceres.”

Læs mere om KL's debatoplæg her

Se alle artikler i temaet

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes