Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.09.12 16:14

Ankestyrelsen: Helsingør har misforstået os

Ankestyrelsen: Helsingør har misforstået os
Vi er ikke enige i den måde, som kommunen har tolket tilsynspligten på, heller ikke i den måde, som de har tolket vores svar på efter deres henvendelser, siger Ankestyrelsen i en kommentar til sagen fra Helsingør.

Helsingør Kommune har fejltolket det svar, som Ankestyrelsen gav kommunen i sagen om det såkaldte garagebarn i Helsingør. Det skriver helsingordagblad.dk.

På baggrund af svaret fra Ankestyrelsen undlod kommunen at undersøge et tip om, at der måske boede et lille barn på en adresse i Helsingør hos et forældrepar, der tidligere har fået tvangsfjernet seks børn.

Kommunen opfattede svaret fra styrelsen som om, at lovgrundlaget for at undersøge, om der var endnu et barn på adressen, ikke var i orden.

Ankestyrelsen afviser
Men Ankestyrelsen afviser den udlægning.

Her mener man, at Helsingør Kommune godt kunne have undersøgt påstanden om det syvende og hemmeligholdte barn.

“Hvis man tror, at der er et barn, der på en eller anden måde lider overlast, så skal man agere. Jeg er ikke enig i den måde, som kommunen har tolket tilsynspligten på, heller ikke i den måde, som de har tolket vores svar på efter deres henvendelser,” siger ankechef Henrik Horsten fra fagkontoret Børn i Ankestyrelsen til Helsingør Dagblad.

Forældreparret havde ikke meldt til myndighederne, at de havde fået endnu et barn. De er nu sigtet for vanrøgt.

Helsingør Kommune fik et tip om det fra en borger og bad Ankestyrelsen om en vurdering af, om kommunen kunne undersøge sagen nærmere på det grundlag.

Se alle artikler i temaet

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes