En skattefornøjelse er nødvendigt for at kompensere for kommunens tab på udligningsreformen, siger borgmester Steen Christiansen.
17 af kommunalbestyrelsens 21 medlemmer i Albertslund står bag budgetaftalen, som medfører, at kommuneskatten forhøjes med 0,5 procentpoint.
Skattestigningen skal blandet andet kompensere for kommunens tab på udligningsreformen på cirka 12,8 millioner kroner årligt.
”Skattestigningen på 0,5 procentpoint er nødvendigt, fordi udligningsreformen har kostet Albertslund Kommune penge. Desuden vil der være stigende udgifter på ældreområdet som følge af byens demografiske udvikling. Og så skal indtægterne bruges til at understøtte byens fornyelse, så vi kan være på forkant og sikre et progressivt og bæredygtigt Albertslund”, siger borgmester Steen Christiansen (S).
Bag budgetaftalen står Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti.