Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.06.12 14:19

Affald skyld i daglige skænderier

Affald skyld i daglige skænderier

Foto: Colourbox.com

Amagerforbrændingen har problemer med firmaer, der ikke vil betale for det affald, de afleverer. Der er brug for en ny ordning, mener sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber.

Mellem 10 og 20 gange om ugen indberetter affaldsselskabet Amagerforbrænding om firmaer, som nægter at anerkende, at det affald, de afleverer på pladsen, er erhvervsaffald, som de skal betale for, skriver Licitationen.

Det skyldes en ordning fra den 1. januar, som betyder, at firmaerne selv skal tilmelde sig betaling. Ordningen vækker frustration hos Amagerforbrændingen.

”Fra at være en miljø-og genbrugsfremmende foranstaltning er vi nu i øget grad blevet en kontrolfunktion i stil med p-vagter, og det giver en del konflikter og problemer med brugerne, der påstår, at deres affald ikke er erhvervsaffald, men privat,” siger projektleder på Amagerforbrænding, Helena Nielsen til Licitationen.

Privat eller ej
1.300 firmaer har tilmeldt sig den nye ordning, men der er mange, der stadig læsser affald af uden at være tilmeldt og dermed uden at betale.

Se også

”Det burde jo være nemt. Som hovedregel burde alle med gule plader jo betale. Men så let er det bare ikke i praksis. Mange af dem vil ikke betale, og de siger til vores fok, at det er privat affald, de afleverer. Og det kan da også være i nogle tilfælde, man kan dog undre sig over, hvor mange gange det samme hus kan renoveres,” siger Helena Nielsen.

Affaldsselskabet har ansat seks mand til at køre rundt og lave kontrol.

Rædsom fortælling fra Amagerforbrændingen
Sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, Renosam, mener, at det er på tide at overveje en ny ordning.

"Det er jo rædsomt at høre om den slags konflikter og problemer. Hvis ordningen er en pestilens og kontraproduktiv for både erhvervslivet, kommuner og affaldsselskaber er vi nødt til at overveje alternativer. Meningen med vores ellers succesrige genanvendelsesordning er jo, at det skal fungere til alles og miljøets bedste," siger direktør i Renosam, Jacob Hartvig Simonsen til Licitationen.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes