Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.08.12 11:17

Aalborg opruster på området for udsatte børn

Aalborg opruster på området for udsatte børn
Aalborg Kommune har ansat 16 ekstra socialrådgivere. Målet er at sikre en bedre og tidligere indsats over for udsatte børn.

Socialrådmand Mai-Britt Iversen(S) forventer, at opnormeringen vil sikre, at der er styr på sagerne. Det ekstra personale skal give mere tid til børnene.

”I socialudvalget er der på tværs af de politiske partier opbakning til, at socialrådgiverne skal have mere tid. Opnormeringen er et led i et paradigmeskift. Der skal være tid til en målrettet forebyggende indsats, som i højere grad skal sikre, at vi gør det rigtige første gang," siger socialrådmand Mai-Britt Iversen(S) til Nordjyske.

Hun understreger, at der skal være et tættere samspil med normalsystemet og barnets netværk.

Intern undersøgelse
På baggrund af de meget omtalte sager om børnemisbrug fra Brønderslev og Rebild besluttede Aalborg Kommune at iværksætte en intern undersøgelse af 14 procent tilfældigt udvalgte anbringelsessager.

Undersøgelsen havde mange positive resultater, men det haltede med de nye krav om to tilsynsbesøg om året. Det skal de nye medarbejdere være med til at rette op på.

Glad for opnormering
Fællestillidsrepræsentant Claus Teisen er glad for opnormeringen, som ifølge ham betyder, at kommunens socialrådgivere kan udnytte deres kompetencer bedre.

”Vi forventer, at det gennemsnitlige salgstal vil komme ned på cirka 30 sager pr. rådgiver. Lige nu ligger vi på 36-37 sager,” siger han til Nordjyske.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes