Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

30.08.12 17:25

Aalborg nedlægger 330 stillinger

Aalborg nedlægger 330 stillinger
Tre dages budgetdrøftelser er mundet ud i, at Magistraten i Aalborg er nået til enighed om et meget stramt budget for 2013.

Magistraten i Aalborg Kommune er nået til enighed om et budgetforslag, der indebærer, at der skal spares 2,5 procent af lønsummen. Det svarer til, at ca. 330 stillinger i kommunen skal nedlægges.

Se også

Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen vil reduktionen i videst mulig omfang ske ved naturlig afgang og omrokeringer.

Overholder aftale
Den hårde opbremsning skyldes bl.a. en reduktion i statens bloktilskud på 90 millioner kroner samt et minus på udligningsreformen på 44 millioner kroner. Kommunens økonomi presses også af et voksende antal ældre og af meget begrænsede indtægter ved grundsalg.

Aalborg Kommune overholder med budgetforslaget sin del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, oplyser kommunen i sin pressemeddelelse.

Se også

Stadig plads til vækst
I budgetforslaget er der dog samtidig lagt op til, at der stadig skal være plads til vækst og udvikling, og der er derfor planlagt et anlægsprogram på 460 millioner kroner plus et fortsat stort støttet boligbyggeri på 1.500 nye ungdomsboliger over de næste tre år.

Desuden skal budgetforslaget understøtte Aalborg Kommune som en grøn kommune, idet der vil blive lagt vægt på både vedligeholdelse og energibesparende foranstaltninger i forhold til kommunes bygningsmasse.

Det er en enig magistrat, der fremlægger budgetforslaget. Men alle byrådets medlemmer og partier forbeholder sig ret til at fremkomme med ændringsforslag til budgetforslaget, fremgår det af pressemeddelelsen fra Aalborg Kommune.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes