Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.08.12 08:12

Aalborg: Sygdom udløser rokade

Aalborg: Sygdom udløser rokade
Rådmand Thomas Kastrup-Larsen bliver fungerende borgmester i Aalborg under Henning G. Jensens sygeorlov.

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen bliver fungerende borgmester i Aalborg fra den 20. august.

Det besluttede den socialdemokratiske byrådsgruppe i går, efter at borgmester Henning G. Jensen natten til mandag blev indlagt med en blodprop i hjertet.

”Jeg føler mig rigtig godt rustet, jeg har siddet i magistraten i 10 år, og jeg har været med til at lave de sidste 10 budgetter i Aalborg Kommune, så jeg har kompetencerne og indsigten til det”, siger han til Nordjyske Stifstidende.

Thomas Kastrup-Larsen, der er rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, blev i maj medlem af KL’s bestyrelse efter Jan Trøjborgs død.

Rokade
Borgmesterens sygemelding udløser en større rokade. Gruppeformand Hans Henrik Henriksen afløser Thomas Kastrup-Larsen som rådmand. Og som afløser for gruppeformanden peger Socialdemokraterne på Helle Frederiksen.

Helle Frederiksen er 1. viceborgmester og er fungerende borgmester indtil 20. august, hvor Thomas Kastrup-Larsen overtager roret.

Christian Korsgaard afløser Henning G. Jensen som byrådsmedlem, indtil han er meldt rask efter den bypass-operation, som han skal igennem.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes