Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

25.07.12 10:27

7 råd til ledere om at skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv

7 råd til ledere om at skabe trivsel i det grænseløse arbejdsliv
En tilpas forudsigelig hverdag, dosering af medarbejder involvering og tydelige signaler. Det er nogle af rådene til ledere, der gerne vil skabe trivsel på arbejdspladsen.

De fleste arbejder i dag under vilkår, hvor forventninger, ansvar, regler, magtpositioner, tilhørsforhold, organisering, beslutningsprocesser og arbejdstid er blevet langt mere flydende end for blot en generation siden.

Se også

Man kalder det for ’det grænseløse arbejde’.

I hæftet ”Ledelse uden grænser” sætter Væksthus for Ledelse fokus på, hvad man som offentlig leder kan gøre for at fremme trivsel og reducere stress i en organisation, hvor arbejdet bliver stadig mere grænseløst.

Ledelse er nemlig formentlig den enkeltfaktor, der betyder mest for trivsel på arbejdspladsen, og god ledelse spiller derfor en nøglerolle i enhver indsats mod stress.

Her følger syv råd til ledere, der gerne vil skabe trivsel i et grænseløst arbejdsliv:

1. Gør hverdagen tilpas forudsigelig – så medarbejderne har en ramme for deres kreativitet
Det er en klassisk ledelsesopgave at skabe klarhed om organisationens rammer og retning, men det kan være svært i en situation, hvor grænserne flyder.

Det er derfor lederens opgave at reducere fortolkningsmulighederne fx ved at omsætte overordnede værdier, strategier og beslutninger til tydelige opgaver og indsatser, der giver mening i dagligdagen. Dog skal ikke alt ligge i faste rammer – det kan mindske medarbejdernes engagement og lyst til at tænke nyt og kreativt.

Se også

2. Hold snor i ambitionerne – så I kan brænde for sagen uden at brænde ud
For mange er arbejdet i dag en vigtig del af deres identitet. Nogle medarbejdere har brug for ledelsens hjælp til at finde den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv.

I dagligdagen skal lederen på den ene side understøtte medarbejdernes engagement, motivation og fortsatte udvikling og på den anden side gøre sine forventninger realistiske og tydelige. Hvornår er arbejdet fx ”godt nok”? Der hviler en ekstra forpligtelse på lederen for løbende at give feedback til medarbejderne.

3. Vær tydelig i dine signaler – så medarbejderne kan forholde sig til klare normer
Alt, hvad lederen gør og siger, sender signaler, som bliver fortolket. Det gælder også alt, hvad lederen undlader at gøre eller sige. I fraværet af faste regler og kontrol i det grænseløse arbejdsliv må man som leder være ekstra opmærksom på de normer, ens egne handlinger sætter – sender man fx en mail kl. 23.58 signalerer man, at det er ok at arbejde sent.

Se også

Udstråler lederen kampgejst og godt humør smitter det også af på medarbejderne, og man skal som leder samtidig være meget bevidst om sit sprogbrug, så man eksempelvis taler om trivsel og ikke stress.

4. Træd konstruktivt ind i konflikter – så der frigøres energi til at ud-vikle organisationen
Som leder har man en særlig vigtig rolle i at gribe tydeligt ind i konflikter, så medarbejdernes energi kan bruges på at udvikle organisationen og ikke på at gruble over uenigheder.

God konflikthåndtering kræver, at lederen er opmærksom på eventuelle konflikter – også selvom medarbejderne i det daglige leder sig selv. Desuden er det nødvendigt at have de personlige kompetencer, det kræver at være konstruktivt til stede i vanskelige og konfliktfyldte situationer og samtaler – uden selv at blive part i konflikten.

Se også

5. Dosér involveringen – så medarbejderne ikke skal tage stilling til alt
At involvere medarbejderne er en velkendt vej til at øge arbejdsglæden. Men nogle former for involvering skaber mere usikkerhed og frustration end trivsel. Man skal derfor overveje, hvor grænserne går for involvering.

Et godt udgangspunkt er, at jo tættere beslutningerne berører det daglige arbejde, jo vigtigere er det, at medarbejderne tages med på råd.

6. Vis anerkendelse løbende – så medarbejderne ved, hvornår de har gjort det godt (nok)
Løbende, præcis og konstruktiv feedback skal ikke blot ses som noget, der fremmer den enkelte medarbejders trivsel. Feedback er i lige så høj grad et værktøj til at afstemme gensidige forventninger og holdninger og til at justere kursen for det fremtidige arbejde.

Se også

7. Tag hånd om din egen trivsel – så du undgår at smitte andre med stress
Langt de fleste ledere er opmærksomme på deres medarbejderes trivsel, men mange undervurderer, hvad deres egen trivsel betyder for dem selv og for arbejdspladsen.

For stress smitter, og en stresset leder har en højere risiko for at få stressede medarbejdere. Har man som leder symptomer på stress, må man derfor overveje, hvad man kan gøre for at påvirke sit eget ledelsesrum.

Læs mere i hæftet ”Ledelse uden grænser” fra 2008 eller besøg www.lederweb.dk

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes