Middelfart Kommunes borgmester, Steen Dahlstrøm, melder sig klar til endnu en valgperiode i borgmesterstolen.
Steen Dahlstrøm (S) er landets længst siddende borgmester.
Men 26 år i borgmesterstolen er ikke nok for socialdemokraten, der tirsdag meddelte fællesledelsen i partiet, at han gerne vil genopstille som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2013. Det skriver Fyens.dk.
Både fællesledelsen og byrådsgruppen er ivrige efter at beholde ham.
”Det vil være en stor styrke for udviklingen, hvis Steen forsætter som før-stemand i Middelfart Kommune. Han har skabt orden i kommunens økonomi efter sammenlægningen og er dygtig til at sætte nye initiativer i gang,” skriver Inge Lodberg, der er næstformand i fællesledelsen, i en pressemeddelelse.