Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.09.12 09:45

12 kommuner skal redegøre for kvalitet i skolen

12 kommuner skal redegøre for kvalitet i skolen
De faglige resultater på i alt 17 folkeskoler står ikke mål med statens kvalitetskrav og kommunalbestyrelserne skal nu redegøre for, hvad de vil gøre ved det.

Ministeriet for Børn og Undervisning har bedt 12 af landets kommunalbestyrelse om en redegørelse for, hvad de vil gøre for at forbedre den faglige kvalitet på én eller flere af deres folkeskoler.

Se også

Det sker efter at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har screenet de faglige resultater for alle folkeskoler i landet. Den viste, at 17 skoler i 12 kommuner har tegn på vedvarende dårlig kvalitet.

Screeningen af skolerne er sket på tre forskellige parametre: Afgangsprøvekarakterer for en skoles 9. klasses elever i 2011. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne samt socioøkonomiske referencer for afgangsprøvekarakterer for en skoles 9. klasses elever i 2011.

Ministeriet har nu anmodet de berørte kommunalbestyrelser om en redegørelse for screeningens resultater samt en beskrivelse af kommunens igangværende påtænkte initiativer til forbedring af den faglige kvalitet på de respektive skoler.

Se også

”Hvis dialogen ikke som forventet fører til, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer, at kommunalbestyrelsen i tilstrækkelig grad vil sikre forbedringer i den faglige kvalitet på de omfattede skoler, kan børne- og undervisningsministeren pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til forbedring af det faglige niveau”, hedder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

De berørte kommuner
De kommuner, der får besked om en redegørelse er: København, Brøndby, Ishøj, Tårnby, Gribskov, Faxe, Odense, Horsens, Herning, Aarhus, Thisted og Frederikshavn.

Hanstholm Skole i Thisted Kommune er blandt de skoler, hvor eleverne ikke får så gode karakterer, som de burde ifølge ministeriet.

Se også

Men den vurdering er viceskoleleder Søren Ottosen, Hanstholm Skole, ikke enig i. Til folkeskolen.dk siger han:

”Jeg synes ærligt talt, det er fattigt at lave den liste. Folkeskolens formålsbeskrivelser er meget brede, og vi skal altså meget mere end at lære eleverne at læse, skrive og regne”, siger han.

Screeninger af resultater på folkeskoleområdet 2012

Se også

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes