Indhold

12.08.11 11:55

Faktaark: Administrativt personale i kommunerne

Hvad er op, og hvad er ned, når snakken falder på kommunernes ad-ministration? KL har samlet fakta om kommunernes administrative personale.

Administration er ikke et klart og entydigt begreb. Opgørelsen af kommu-nernes administrative ressourceforbrug kan derfor gribes an på forskellige måder og med meget forskellige resultater. Nedenfor følger en opgørelse baseret på udviklingen i udvalgte overenskomst- og stillingskategorier.

  • Opgørelser af kommunernes administrative personale tager typisk ud-gangspunkt i personalegrupperne ”kontor- og it-personale”, ”akademi-kere” og ”chefer”.
  • Udviklingen i antallet af fuldtidsansatte medarbejdere (tjenestemænd og overenskomstansatte) siden april 2007 fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel: Udviklingen i antal AC’ere, HK’ere og Chefer

 

 

apr-07

apr-08

apr-09

apr-10

apr-11

Akademikere

12.015

13.250

14.056

14.759

14.428

Chefer

3.049

3.192

3.208

3.311

3.181

Kontor- og it-personale

32.154

32.947

33.063

34.261

32.640

AC, HK og chefer i alt

47.218

49.390

50.327

52.331

50.249

 

Kilde: FLD Lopaks 

  • Det fremgår af tabellen, at der fra april 2007 til april 2011 har været en stigning på ca. 3.000 AC’ere, HK’ere og chefer i kommunerne. Her er der imidlertid ikke korrigeret for de nye opgaver, som kommunerne har overtaget i perioden, herunder overtagelsen af den samlede beskæftigelsesindsats medio 2009, hvor der blev overført ca. 1.300 årsværk (akademikere, kontor- og it-personale og chefer) fra staten til kommunerne. Hvis man alene korrigerer for beskæftigelsesreformen, er stigningen reduceret til ca. 1.700 medarbejdere.
  • I ovennævnte personalegrupper indgår der imidlertid en række stillings-kategorier, som ikke beskæftiger sig med administrative opgaver. Ek-sempler er psykologer, bibliotekarer, tandklinikassistenter, lægesekretærer, forstkandidater, musikterapeuter, agronomer og hortonomer. I april 2011 udgør denne gruppe ca. 3.700 fuldtidsansatte medarbejdere (tjene-stemænd og overenskomstansatte), og siden starten af 2007 er antallet øget med ca. 500 fuldtidsmedarbejdere. Hvis man korrigerer beskæfti-gelsesudviklingen indenfor de tre overenskomstkategorier med disse stillingskategorier, reduceres stigningen i det man kan kalde administra-tive medarbejdere til ca. 1.200 medarbejdere.

Figur: Udviklingen i antal AC’ere, HK’ere og chefer, april 2007-april 2011

  • Figuren nedenfor illustrerer metoden. Dels viser den den samlede ud-vikling i antallet af AC’ere, HK’ere og chefer siden april 2007 (blå), dels viser den udviklingen, hvor der renset for virkningen af beskæftigelses-reformen samt renset for ikke-administrative personalegrupper (rød).
  • Det fremgår af figuren, at personaleforbruget indenfor de overenskomstkategorier, der typisk kategoriseres som administrative (rød), over hele perioden fra april 2007 til april 2011 har haft en mindre stigning på 2,8 pct. Til gengæld er der det seneste år fra april 2010 til april 2011 sket en reduktion på 4,3 pct. eller godt 2.000 medarbejdere. Det svarer til, at hver 24. administrative medarbejder er forsvundet det seneste år.

  • Endelig indgår der en række stillingsgrupper, som ikke entydigt er administrative. De kan varetage administrative opgaver, men de kan også helt eller delvist være beskæftiget med egentlige serviceopgaver. Det gælder fx magistre, som i april 2011 udgør ca. 340 fuldtidsansatte medarbejdere (tjenestemænd og overenskomstansatte), og siden starten af 2007 er antallet øget med ca. 800 fuldtidsmedarbejdere. Omvendt vil der være stillingskategorier, der betegnes som ikke-administrative, men som i et vist omfang formentlig løser administrative opgaver på kommunale institutioner. Det gælder fx indenfor pædagog- og læreroverenskomsten. Dette er der ikke korrigeret for i figuren ovenfor.

Yderligere materiale