Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.06.10 11:43

Ungepakken: Parat, start, i gang!

Uddannelsesvejledningen til unge 15-17-årige skal målrettes mere mod unge med særlige behov for vejledning. Der skal foretages en vurdering af uddannelsesparathed, og de unge får pligt til at være i gang med uddannelse eller aktiviteter som har uddannelsesperspektiv. Kommunerne får nye forpligtigelser og skal bidrage til afbureaukratiseringer inden for vejledning af især skolebørn

Med Folketingets vedtagelse af ændringerne af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv implementeres Ungepakken. Det betyder en række justeringer af kommunernes opgaver og ansvar over for unge.

Se også

Der indføres nye opgaver, mens andre opgaver bortfalder. Til de nye opgaver får kommunerne netto 106 millioner kroner i perioden 2010-2012 fordelt med -15,5 millioner kroner (besparelse) i 2010, 32,8 millioner kroner i 2011 og 88,7 millioner kroner i 2012.

Den samlede kompensation på lov- og cirkulæreprogrammet er større end disse beløb, da der også videreføres allerede igangsatte aktiviteter. I 2012 skal der foretages en samlet evaluering af de igangsatte initiativer.

Uddannelsesparat
Vurderingen af uddannelsesparathed er et omdrejningspunkt i Folketingets Ungepakke. Vurderingen gennemføres i dag for unge, som ønsker at gå i gymnasiet, men skal udbredes til også at omfatte unge på erhvervsskoler.

Se også

Kommunerne har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fået hovedkompetencen til at foretage vurderingen af uddannelsesparathed. Hvis UU vurderer, at den unge er parat, så skal den valgte erhvervsskole optage den unge. Hvis UU vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat, så kan den unge blive vurderet på den ønskede erhvervsskole. Hvis uddannelsesinstitutionen siger ok, så er den unge alligevel optaget.

Der skal altså to til at sige nej og en til at sige ja. For at mindske frafaldsrisikoen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal UU desuden vurdere, om der skal gives øget vejledning i perioden fra d. 15. marts og frem til 1. januar det følgende år.

Hvis den unge vurderes som ikke-uddannelsesparat, så skal kommunen iværksætte et særligt forløb, som skal gøre den unge uddannelsesparat. Det kan være et forløb med almen faglig kvalificering, personlig udvikling, vejledning, praktik eller lignende, som modner den unge til at begynde på en uddannelse.

Se også

Uddannelsesplan
Disse tiltag skal ses i sammenhæng med, at det bliver et krav for de 15-17-årige at overholde deres uddannelsesplan. Uddannelsesplanen kommer til gengæld til at kunne rumme aktiviteter, som kan have den samme bredde som de særlige forløb nævnt ovenfor.

Kommunen skal holde øje med, om den unge følger uddannelsesplanen. Hvis det ikke sker, skal kommunen kontakte den unge og forældrene og eventuelt justere planen.

Forudsætningen for, at det kommunale tilsyn med uddannelsesplanen kan gennemføres inden for de afsatte ressourcer, er, at staten stiller en ungedatabase til rådighed, som samler informationer om de unges uddannelse og beskæftigelse. Databasen skal efter planen stå klar til kommunernes afbenyttelse pr. 1. januar 2011.

Se også

Parallelt med Ungepakken, men i en mindre forligskreds, er børnefamilieydelsen for de 15-17-årige ændret til en ungeydelse. Kommunen kan tilbageholde denne, hvis den unge ikke følger uddannelsesplanen.

10. klasse
Kommunerne får mulighed for at købe 10. klasseforløb på erhvervsskoler samt gennemføre kombinerede 10. klasse og erhvervsuddannelsesforløb i samarbejde med erhvervsskoler. Det betyder, at en del af 10. klasse-aktiviteten bliver flyttet over på erhvervsskolerne som erhvervsuddannelse.

Med denne nye handlemulighed tilføres kommunerne flere ressourcer til en forventet øget 10. klasseaktivitet og til samarbejdet med erhvervsskolerne samtidig med, at der vil være en besparelse på de ordinære 10. klasser.

Se også

Ingen krav om vejledning fra 6. klasse
Som led i udmøntningen af ungepakken sker der et bortfald af lovkravet om, at vejledning skal påbegyndes i 6. klasse. Undervisningsministeriet har beregnet, at besparelsen vil udgøre 45 millioner kroner per år.

Kommunerne forudsættes herefter i 6. klasse kun at give vejledning i ganske særlige tilfælde. For så vidt angår 7. klasse forudsættes den individuelle vejledning givet til elever med særligt behov herfor. Det vil være op til kommunen selv at afgøre, på hvilket klassetrin kollektiv vejledning, for eksempel om uddannelsessystemet, skal påbegyndes.

Frigjorte ressourcer og besparelser
Der har været en del debat om den samlede besparelse på UU-området, som fremgår af tabellen. Staten opretter som led i ungepakken et e-vejledningscenter, hvor de ressourcestærke unge kan få vejledning.

Se også

Folketingets hensigt er, at de stærke unge herefter ikke i samme grad vil belaste budgetterne i de kommunale UU-centre. Tiltagene betyder, at UU-centrene fremover skal koncentrere vejledningen omkring de unge, der har vanskeligt ved at vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse og klart nedprioritere vejledningen til stærke unge, både i grundskolen og på overgangen til ungdomsuddannelse.

Det er på den baggrund, at de relativt store besparelser på UU-området skal ses. Det kan virke paradoksalt, at Folketinget som led i en opprioriteret ungeindsats gennemfører nedskæringer på vejledningsområdet, men dette er ikke desto mindre tilfældet.

Videreførelse og efterregulering
Som led i ungepakken har Folketinget besluttet at videreføre de hidtidige initiativer på UU-området fra globaliseringsaftalen i 2007. Det drejer sig om tidlig og differentieret vejledning, mentorordning for særligt udsatte og systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen for unge op til det fyldte 25. år.

Se også

Den økonomiske kompensation udgjorde oprindeligt 50 millioner kroner årligt på finansloven fra 2010-2012 eller i alt 150 millioner kroner. De 50 millioner kroner er efterfølgende reguleret med årligt otte millioner kroner til 58 millioner kroner.

Desuden kompenseres kommunerne med 12 millioner kroner i 2010 for forventede kommunale udgifter ved den lovbestemte elektroniske håndtering af underretningen, når en elev afbryder en uddannelse eller er i risiko herfor.

Fra den 1. januar 2011 vil disse data kunne trækkes på den database, som Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet stiller til rådighed for kommunerne. Undervisningsministeriet forpligter sig herefter på, at det ikke længere er en kommunal opgave at transportere den pågældende styringsinformation til UU-centrene.

Se også

Loven skal evalueres i 2012 med henblik på eventuel videreførelse. Den kommunale finansiering dækker således kun til og med 31. december 2012.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes