Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.06.10 22:36

Stram aftale om kommuneøkonomi på plads

Yderligere materiale

KL’s bestyrelse og regeringen har sent lørdag indgået en aftale om kommunernes økonomi i 2011. ”Aftalen er usædvanlig, fordi den økonomiske ramme slet ikke har været til forhandling i år, og KL har derfor ikke indflydelse på den. Afsættet for forhandlingerne har været de rammer, som regeringen på forhånd havde forhandlet på plads med Dansk Folkeparti”, siger Jan Trøjborg.

”Aftalen afspejler den alvorlige økonomiske situation, Danmark befinder sig i. Derfor er det nødvendigt at sige til danskerne, at de ikke skal forvente højere kommunal service i 2011. Tværtimod bliver det med 0-vækst svært for kommunalbestyrelserne bare at holde det nuværende serviceniveau. Det skyldes ikke mindst, at udgifterne til ældre, til voksne handicappede og til udsatte børn og unge fortsat vokser”, siger Jan Trøjborg.

”Vi har i bestyrelsen vurderet, at vi tjener kommunernes interesser bedst ved at få så meget indflydelse som muligt på kommunernes vilkår inden for den overordnede ramme, flertallet på Christiansborg har fastlagt.”

”Med aftalen forpligter vi regeringen klarere på det ansvar den bærer for at medvirke aktivt til at væksten i udgifterne til handicappede, til udsatte børn og unge og til specialundervisning bliver mere afdæmpet”, siger Jan Trøjborg.

”Jeg hæfter mig desuden ved, at aftalen rummer en midtvejsregulering af kommunernes udgifter til overførsler i 2010. De har været højere end forudset. Konkret betyder aftalen, at kommunerne vil få ca. 1,5 mia. kr. ud i indeværende år.”

”Når det gælder de kommunale anlægsbudgetter, har vi forhandlet et krav igennem, som mange kommuner har peget på i optakten til forhandlingerne. Kommuner, der har fået et tilsagn om lån fra den ekstraordinære lånepulje for 2010, får mulighed for at afslutte projekter i 2011, som er sat i gang inden 1. oktober 2010. I aftalen indgår et finansieret anlægsniveau på 15 mia. kr. i 2011”, siger KL’s formand.

”Vi har aftalt med regeringen, at den nu vil tage helt andre værktøjer i brug for at opkræve den gæld, borgerne har til kommunerne – fx fra ubetalte p-bøder, daginstitutionspladser og underholdsbidrag. Her har vi længe efterspurgt en mere håndfast linje fra regeringen,” siger Jan Trøjborg.

Download aftalen om kommunernes økonomi for 2011 i pdf'en ude til højre.

Yderligere oplysninger om aftalens indhold hos cheføkonom Jan Olsen på 4042-2288. KL’s formand Jan Trøjborg kan nås for yderligere kommentarer via kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på 2427-4725.

 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes