Sommeren har været hed i mere end én forstand. Det gælder tonen i debatten om det specialiserede socialområde - kommunernes service til sårbare børn og unge og voksne handicappede, skriver KL's formand Jan Trøjborg i et debatindlæg.
Af Jan Trøjborg, KL’s formand
Når man læser nogle af debatindlæggene fra flere organisationer får man nærmest indtryk af, at kommunerne er sat i verden for at genere de handicappede og andre udsatte grupper. Det er ikke et anstændigt debatniveau, og det bringer os ikke videre og skaber slet ikke bedre løsninger for de pågældende grupper.
KL har sat spot på økonomien på det specialiserede socialområde, fordi kommunernes udgifter på dette område er steget med raketfart.
Debatten handler altså ikke om, hvorvidt der skal spares, men derimod om, hvor høj den årlige vækst skal være. Udgifterne på det specialiserede socialområde er i de senere år steget med godt én milliard kroner om året.
I en situation med økonomisk krise og nulvækst i de kommunale budgetter vil et fortsat udgiftspres på det specialiserede socialområde betyde, at der vil blive færre penge til ældreplejen, folkeskolerne, daginstitutionerne og alle andre kommunale serviceområder.
Kommunerne er derfor nødt til at prioritere og se kritisk på, om pengene på det sociale område anvendes bedst muligt til gavn for de pågældende grupper.
Hvis taksterne på en institution f.eks. stiger, fordi den anvender mere personale pr. beboer end tidligere, skal det vurderes, om det er den rigtige udvikling.
Og jeg vil gerne én gang for alle understrege: Prisstigninger på sociale tilbud betyder ikke, at pengene ryger i kommunekassen. Uanset om forklaringen er et øget behov fra brugerne eller en øget service, så går prisstigningerne til pleje af brugerne i tilbuddene.
Når fx Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge (FADD) i debatindlæg påstår, at kommunerne sætter taksterne på de sociale institutioner op for at skaffe penge til cykelstier og kurser for de rådhusansatte, demonstreres det, at FADD mangler elementært kendskab til de kommunale budgetter.
Der er behov for en ordentlig debat om, hvordan pengene til de udsatte grupper anvendes bedst muligt i en tid med stram økonomi.
Kommunerne har ingen interesse i at lade enkelte grupper stå på mål for de økonomiske hensyn, som vi er nødt til at tage i disse år. Men også på det specialiserede socialområde, skal der prioriteres og styres, ellers får vi ikke de mange penge derhen, hvor de gør mest gavn.
Lad os stoppe mudderkastningen og gå i konstruktiv dialog om, hvordan vi kan tilpasse økonomien, så kommunerne fortsat kan yde den service, som borgerne har behov for.
**************************************************************
Debatindlægget har været bragt i dag, den 11. august, i Politiken