Indhold

26.10.17 09:15

Skatterne stiger lidt i 2018

Efter en intens budgetproces lokalt og fælleskommunalt er de kommunale budgetter for 2018 nu vedtaget. Mens den samlede udgiftsside stadig fintælles, er overblikket over kommunernes primære indtægtskilde, skatterne, klart: Det endte med en marginal stigning på 82 millioner kroner. Tekst af Mette Rosenbeck, chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Kommunernes budgetter for 2018 er i hus. De er resultatet af intensivt arbejde i hver enkelt kommune og en travl koordineringsproces fælleskommunalt. Indmeldingerne tidligt i budgetlægningsprocessen vidnede om en stor udfordring med at holde service- og anlægsbudgetterne inden for rammen af økonomiaftalen. Derfor blev der både lokalt og fælleskommunalt lagt alle kræfter i at løse denne udfordring og leve op til de aftalte økonomiske rammer.

Nu er budgetterne vedtaget og fintællingen på tværs af alle 98 kommuner i gang. Forventningen er, at kommunerne samlet har holdt sig inden for økonomiaftalens udgiftsramme. Det er en stor styrke for kommunestyret, at kommunerne i fællesskab er i stand til overholde aftalen, selv når udfordringen er meget vanskelig. 

For skatterne gik kabalen derimod ikke helt op denne gang.

Kollektiv skattesanktion

Med økonomiaftalen for 2018 skulle kommunerne arbejde for at sænke skatterne. Skattesanktion var dog først relevant ved en samlet stigning. Inden for en ramme på 200 millioner kroner kunne nogle kommuner således hæve skatten, hvis blot andre satte den mere ned. Fire kommuner har af Økonomi- og Indenrigsministeriet på den baggrund fået lov til at hæve skatterne med i alt 200 millioner kroner uden at risikere individuelle skattesanktioner. I praksis har de fire kommuner hævet skatten med 174 millioner kroner, og ingen af kommunerne har hævet mere end rammen fra ministeriet. 

Samtidig har 13 kommuner sat skatterne ned med knap 100 millioner kroner. Billedet er her præget af mange mindre skattelettelser og især en enkelt større. At hele 13 kommuner sænker skatten, mens kun fire hæver den, fortsætter de senere års trend, hvor langt flere kommuner har sænket skatten end øget den, jf. figur 1 i bilaget. 

Som figur 2 i bilaget viser, afspejles trenden også i, at de samlede skattelettelser har været betydeligt større end de samlede skattestigninger siden 2014, hvor en generel tilskudspulje til skattenedsættelser blev indført. Desværre giver tidligere års skattelettelser ikke frit lejde for stigninger hos kommunekollektivet. Derfor kan kommunerne forvente en kollektiv sanktion på skatten i 2018 på cirka 82 millioner kroner. 

Den enkelte kommunes andel vil svare til kommunens andel af indbyggertallet, og sanktionen forventes at indgå i kommunernes 12.delsrater fra januar 2018.

Ambition om lavere skatter

Skattesanktionen i 2018 bliver stort set den første i en årrække. Dette selvom tilskudspuljen til at sænke skatten var større end tidligere. Således kunne kommunerne få tilskud til 75 procent af en eventuel skattenedsættelse inden for en ramme på 450 millioner kroner. Da rammen for skattestigninger samtidig var på 200 millioner kroner var der med økonomiaftalen en ambition om, at kommunerne samlet kunne sænke skatten med 250 millioner kroner.

Men hvorfor er vi så endt med en samlet skattestigning?

Marginal stigning

For det første skal man have in mente, at kommunerne forventer at opkræve over 275 milliarder kroner i kommunale skatter i 2018. En stigning på knap 82 millioner kroner er i den sammenhæng marginal. Det svarer til mindre end 0,3 promille af skatteindtægten.

Smallere tilskud

Med størrelsesforholdet in mente skal en del af forklaringen formentlig findes i udformningen af tilskudspuljen. For nok var denne historisk høj. Men tilskuddet var samtidig også historisk smalt, nemlig kun til lettelser i indkomstskatten, hvor der tidligere år også har været mulighed for at få tilskud til at sænke dækningsafgiften og grundskylden. 

Den seneste årrække har mange kommuner prioriteret at sætte dækningsafgiften for erhvervsejendomme ned for at tilgodese det lokale erhvervsliv, jf. figur 3 i bilaget. 

11 kommuner har gjort det igen i 2018 – på trods af at alle kommuner for første gang siden 2014 ikke har kunnet få tilskud hertil. Tilsvarende har tre kommuner sænket grundskylden, selvom heller ikke dette udløser tilskud i 2018.

At tilskuddet til skattenedsættelser i 2018 kun har haft sigte på indkomstskatten er givetvis en del af forklaringen på, at endnu flere
kommuner ikke har fundet det attraktivt at lette i skatterne, og at de, som alligevel har sænket ejendomsskatterne, ikke har sænket dem endnu mere.

Usikkerhed om udligningen

Hertil kommer, at kommunerne i 2019 kan forvente en justering af udligningssystemet. Det er endnu uklart, hvilke justeringer der kommer, og hvordan den enkelte kommune påvirkes. Derfor er det naturligt, at flere kommuner har været forsigtige med at vedtage varigt lavere skatteindtægter. 

15 kommuner selvbudgetterer

En sidste nyhed fra indtægtssiden af budget 2018 er, at 15 kommuner har valgt at selvbudgettere. Regeringens seneste prognose for den økonomiske vækst gav ikke væsentligt bedre udsigter for væksten i skattegrundlaget sammenlignet med statsgarantien. 

Men lokalt har nogle kommuner oplevet en højere vækst i skattegrundlaget og/eller forventer en højere vækst i indbyggertallet end forudsat i statsgarantien. Meldinger om større sikkerhed for den ventede økonomiske fremgang trækker givetvis i samme retning. Dermed fortsætter sidste års tendens med flere selvbudgetterende kommuner end under kriseårene.

I sammenligning med tidligere år er det bemærkelsesværdigt, at flertallet af de selvbudgetterende kommuner for 2018 skal findes i Jylland.

Et vigtigt lokalpolitisk håndtag

2018 blev atter et år med mange bevægelser i de kommunale skatter. Det viser, at skatten fortsat er et centralt håndtag, når lokalpolitikerne skal forhandle budgetterne på plads og prioritere skat over for service. Selv om skiftende regeringer i en årrække har forpligtet kommunerne til samlet at holde skatten i ro, har et meget stort antal kommuner fundet rum til lokale ændringer. Ændringer som understøtter den lokalpolitiske prioritering mellem service- og skatteniveau og dermed skaber de lokale prioriteringsforskelle, som er en hjørnesten i kommunestyret.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce