Indhold

10.11.17 08:49

Sæt fravær på dagsordenen

Når alle elever skal lære så meget, som de kan, og trives, forudsætter det, at de indgår i skolens læringsfællesskab. En elev, som har 10 procent fravær gennem hele sin skoletid, går glip af et helt skoleår. Tekst af Teis Bay Andersen, konsulent, Økonomisk Sekretariat, KL og Hanne Berthelsen, konsulent, Børn og Folkeskole, KL

Kommunerne har fokus på problemstillingen, og der findes mange eksempler på, hvordan kommunerne databaseret følger fraværet, og hvordan man arbejder med at følge op på bekymrende fravær samt indsatser for at få elever med skolevægring tilbage til en normal skolehverdag.  Men data viser, at fraværet trods et mindre fald fortsat er højt. Det giver anledning til yderligere opmærksomhed på at få nedbragt elevernes skolefravær.

Stabil udvikling på landsplan

Skolefraværet er opgjort af Undervisningsministeriet på skoleår siden skoleåret 2010/2011. Det gennemsnitlige fravær for folkeskoleelever er i perioden fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 faldet med knap 0,5 procentpoint jf. figur 1.  Det svarer til et fald i det gennemsnitlige fravær på cirka en skoledag. De forskellige fraværstyper har dog udviklet sig forskelligt. Det lovlige fravær er uændret, sygefraværet er faldet med godt 0,6 procent point og det ulovlige fravær er steget med 0,2 procentpoint. 

Store forskelle

Der er stor forskel på skolefraværet fra kommune til kommune. Overordnet set spændte det gennemsnitlige fravær i skoleåret 2015/2016 fra 4,2 procent, svarende til godt otte skoledages fravær, til 8,0 procent svarende til 16 dages fravær. Fraværet på Sjælland og Bornholm er højere end fraværet på Fyn og i Jylland. Mere præcist er det gennemsnitlige fravær for hele Østdanmark 6,3 procent, svarende til knapt 13 dages fravær, og 5,1 procent for det samlede Vestdanmark svarende til 10 dages fravær. Det svarer til, at et skolebarn i Østdanmark sammenlagt misser 18 dage, eller omtrent én måneds skolegang, sammenlignet med en elev i Vestdanmark.

Påvirker faglighed og trivsel

Analyser fra blandt andet Undervisningsministeriet1 viser, at jo  mere fravær eleven har, jo lavere er elevens karaktergennemsnit i de bundne prøver.  Blandt de elever, der forlod folkeskolen i 2011/12, fik eleverne med under to procents fravær i gennemsnit 7,3 ved de bundne prøver. Til sammenligning fik elever med 10 procent eller mere fravær en gennemsnitskarakter på 4,8. Sammenhængen mellem karaktergennemsnit og fravær gælder også, når der tages højde for elevens baggrund. Tages der højde for herkomst og forældreuddannelse, får elever med lavt samlet fravær (mindre end to procent) i gennemsnit 1,9 karakterpoint højere karaktergennemsnit i forhold til elever med højt fravær (mindst ti procent). I den nationale trivselsmåling er der fire former for trivsel – faglig, social, støtte og inspiration og ro og orden. Alle fire former for trivsel hænger sammen med det ulovlige fravær viser en analyse fra 20162. Især den faglige trivsel har betydning for de ulovlige fravær og elever, der har en høj faglig trivsel, har mindre ulovligt fravær.  Elevernes trivsel har ingen påviselig betydning for det lovlige fravær.

Hvad kan kommunerne gøre?

Elevfraværet er et af de data på folkeskoleområdet, som det er interessant at følge i den enkelte kommune. Hvorfor ser fraværet sådan ud i vores kommune? Hvilke lokale forskelle er der på skolerne og på de forskellige elevgrupper? Særligt vigtigt er det, at have en tæt opfølgning i forhold til den gruppe af elever, som har et meget højt fravær. 

Der er flere kommuner, der har formuleret kommunalpolitiske mål vedrørende elevfravær og følger det tæt.

Konkrete indsatser mod fravær starter med den tidlige opmærksomhed og faste procedure. Det kan eksempelvis være procedurer for registrering af elevfravær og handlevejledning ved bekymrende fravær.

Når elever har længerevarende fravær, er det vigtigt at have fokus på, at det er en tværsektoriel og tværprofessionel opgave, der udover skolen involverer PPR, socialforvaltningen mm.

Endelig bør skolerne overveje, om de har en god pædagogisk praksis i forhold til at få eleverne til at være en del af læringsfælleskabet igen ved sygdom og fravær. 

På KL’s Børn & Unge Topmøde den 1. og 2. februar 2018 er der et temamøde om elevfravær, og KL vil følge op med indsatser, der understøtter arbejde for at mindske elevfraværet.

1  Elevfravær, karakterer og overgang til/status på Ungdomsuddannelsen, Undervisningsministeriet 2014

2  Trivsel og fravær i folkeskolen, Styrelsen for IT og Læring, 2016

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce