Indhold

20.04.17 10:20

Regnskabstal bekræfter stort behov for at bygge og renovere

Regnskabstal bekræfter stort behov for at bygge og renovere

"Det nytter ikke noget, når finansminister Kristian Jensen vil barbere kommunernes anlægsniveau ned til 15 mia. kr. I givet fald bliver vi blot ved med at skubbe regningen foran os," siger Martin Damm, KL's formand. Foto: Colourbox.com

Regnskabstallene for 2016 bekræfter for sjette år i træk, at kommunerne overholder de økonomiske rammer, som aftales med regeringen. Men tallene viser også med al tydelighed et stort behov for at bygge og renovere – et behov som ikke bliver mindre i årene fremover.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort kommunernes endelige regnskabstal for 2016. Tallene viser, at kommunerne har investeret i anlæg for 18,7 mia. kr. og brugt 234,5 mia. kr. på service så som dagtilbud, skoler, ældre, sociale tilbud og miljø. Regnskaberne holder sig derved inden for de samlede økonomiske rammer.

”Regnskabstallene bekræfter nok engang stor økonomisk ansvarlighed i kommunerne. Men de er også udtryk for, at vi har et stort behov for at investere i fremtidige effektiviseringer og renovere vores veje og bygninger,” siger KL’s formand Martin Damm. 

Anlægsinvesteringerne i 2016 ligger således 1,9 mia. kr. over det budgetterede. I en ny KL-rundspørge vurderer kommunerne, at de i 2018 har brug for at kunne fastholde et niveau i omegnen af de 19 mia. kr.

”Den demografiske udvikling og de økonomisk stramme rammer medfører, at kommunerne har behov for et højt anlægsniveau i fremtiden. Derfor nytter det ikke noget, når finansminister Kristian Jensen vil barbere kommunernes anlægsniveau ned til 15 mia. kr. I givet fald bliver vi blot ved med at skubbe regningen foran os. Et forsvarligt anlægsniveau er derfor et hovedtema for KL i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen,” siger Martin Damm.

Stor usikkerhed omkring den kommunale økonomi

Når kommunerne trods et merforbrug på anlæg samlet set holder sig inden for de aftalte økonomiske rammer, skyldes det et mindreforbrug på serviceområderne på godt 2,9 mia. kr. ud af et samlet budget på 237 mia. kr.

Kommunerne har også de senere år haft et mindreforbrug på service, hvilket især skyldes, at kommunerne er underlagt et sanktionssystem, hvor budgetoverskridelser medfører økonomisk straf fra regeringens side.  Det fører til forsigtighed i kommunerne – særligt i år med stor usikkerhed om den økonomiske situation.

”Når jeg ser tilbage på 2016 med de kommunaløkonomiske briller på, ser jeg et turbulent år præget af enorm stor usikkerhed. Det skyldes bl.a. flygtningetilstrømningen, som ingen vidste, hvordan ville udvikle sig, og ikke mindst regeringens omprioriteringsbidrag, som langt ind i året truede med at fjerne 2,4 mia. kr. årligt fra den kommunale økonomi. Dertil kom en sen udmelding om værdighedsmilliarden og en efterfølgende omstændelig ansøgningsproces, der har gjort det meget svært for kommunerne at udmønte alle midlerne i 2016,” siger Martin Damm.

Faldet i serviceudgifter er derfor ikke udtryk for, at kommunerne over en bred kam har et økonomisk råderum, understreger KL-formanden:

”Tværtimod står vi over for et voksende udgiftspres på en række områder. Det skyldes bl.a. de store demografiske ændringer, hvor kommunerne skal omstille servicen til flere ældre borgere, stadigt flere opgaver på sundhedsområdet og flere borgere diagnosticeret med eksempelvis ADHD og autisme.”

Annonce

Annonce

Annonce