Indhold

06.11.17 09:43

Personale i daginstitutioner bruger tiden med børn

Næsten 80 procent af det pædagogiske personales tid i daginstitutionerne foregår sammen med børnene, viser ny KL-undersøgelse. Det er meget positivt, at så høj en procentdel af tiden bliver brugt på kerneopgaven. Samtidig giver undersøgelsen anledning til lokale drøftelser om hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Tekst af Trine Dahl Iversen, analysekonsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center, KL

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne bruger langt størstedelen af deres arbejdsdag sammen med børnene. En ny undersøgelse fra KL viser, at hele 78,5 procent af det pædagogiske personales arbejdsdag bruges sammen med børnene, mens næstmest tid går med praktiske opgaver – 7,4 procent. Pauser og møder ligger på omkring fem procent, planlægning og samtaler med forældre fylder begge 1,7 procent, mens administration fylder mindst med 1,1 procent.

Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde med 43 daginstitutioner i fem forskellige kommuner, hvor man i en to-ugers periode har bedt det pædagogiske personale om at registrere, hvad de laver i løbet af deres arbejdsdag. 

I alt har næsten 700 medarbejdere deltaget i undersøgelsen.

Udgangspunktet for undersøgelsen har været at indsamle data til opgørelse af tid med fokus på kerneopgaven og sikre transparens i brugen af kommunale medarbejderressourcer.  

Stort fokus på kerneopgaven 

Fordelingen af det pædagogiske personales tidsforbrug er positiv og afspejler, at kommunerne i flere år har haft stort fokus på at lette det administrative arbejde for det pædagogiske personale med henblik på at frigøre mere tid til børnene og nemmere kommunikationsveje for forældrene. 

Det kommer for eksempel til udtryk ved, at nogle kommuner har indført digital ind- og udskrivning i forbindelse med aflevering og afhentning. Andre har indført digital pladsanvisning og selvbetjening via intranettet til at rapportere ferie, sygdom mv. 

Men afbureaukratisering handler ikke kun om digitalisering. Det handler også om enklere arbejdsgange og organisering. Flere kommuner har indført fællesledelse samt fra centralt hold besluttet, at der kun må sendes én ugentlig mail ud til institutionslederne fremfor at udsende mails løbende. Dette initiativ har reduceret ledernes administrationstid og dermed øget deres samvær med børnene. 

Skæv fordeling hen over dagen 

Ud over den høje andel af tid med børn viser undersøgelsen også, at opgavefordelingen varierer hen over dagen. Medarbejderne anvender i særlig grad tid med børn om formiddagen, mens møder, som i gennemsnittet udgør 4,8 procent, primært afholdes over middag eller om aftenen. De praktiske opgaver, som udgør i gennemsnit 7,4 procent, løses hen over hele dagen. Forskydningerne af tid med børn hen over dagen skyldes hovedsageligt, at der generelt vagtplanlægges med mere personale om formiddagen end om eftermiddagen. 

Afsæt for lokale drøftelser 

Undersøgelsen har i de deltagende kommuner givet anledning til en række lokale drøftelser om opgaveløsningen og den mest hensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse i forhold til at løfte kerneopgaven. Både blandt ledere og medarbejdere har resultaterne skabt refleksion og givet et rygstød til at starte vigtige drøftelser om blandt andet arbejdstilrettelæggelse, vagtplanlægning, tidsanvendelse og fordelingen af opgaver. Er opgavefordelingen og vagtplanlægningen genkendelig for ledere og medarbejdere? Er den optimal? Er den bevidst? Kan forskelle og ligheder mellem faggrupper genkendes? Undersøgelsen har samtidig startet en dialog om de hensyn, der tages i arbejdstilrettelæggelsen, herunder særligt hensynet til børnene, medarbejderne og kulturen på området.  

Roskilde er en af de kommuner, der har deltaget i KL’s undersøgelse. Leder i Børnehuset Hyrdehøj Nina Titi Mohr glæder sig over resultaterne fra KL’s undersøgelse, "da det arbejdsmiljømæssigt har stor betydning, at vi bliver bekræftet i, at vi er lykkedes med mange af de ting, vi arbejder med, fordi vi vil have tiden tilbage på stuerne". 

Børn involveres direkte

Nina Titi Mohr fortæller videre, hvordan man i kommunen allerede arbejder målrettet mod at sikre, at det pædagogiske personale får mest mulig tid med børnene. Selv dokumentationsarbejdet kan i visse tilfælde foregå sammen med børnene: "I forhold til snakken om dokumentation af det pædagogiske arbejde oplever jeg, at det har et fornuftigt leje i hverdagen. Vi har en høj grad af metodefrihed både til arbejdet med de pædagogiske læreplaner og til arbejdet med evaluering. Vi har implementeret børneintra, og det er vældig brugbart, når vi vil dokumentere pædagogikken, da vi nu ved hjælp af iPad'en nemt orienterer forældrene, samtidig med at det kan foregå på stuen sammen med børnene”.

Generelt påpeger Nina Titi Mohr vigtigheden i at være opmærksom på opgaveløsningen i det daglige og løbende drøfte, hvilke opgaver der kræver, at personalet går fra børnene, og hvilke der kan foregå sammen med børnene: "Der er en masse opgaver, der skal løses, og som vi ikke altid kan have børnene med i. Vi har derfor først analyseret på, hvad det er for nogle opgaver, det pædagogiske personale forlader stuen for at løse. Det kunne eksempelvis være at gå ned på kontoret for at printe billeder. Vi fik en computer ind på stuen, så man kan undersøge sådanne ting på stuen, eventuelt sammen med børnene, når det giver mening". 

Hun forklarer, at man desuden har valgt, at hun som leder står for at bestille varer hjem og kontakt til eksterne samarbejdspartnere, samt at det er køkkenmedhjælperen, der løser nogle af de praktiske opgaver frem for det pædagogiske personale. 

Pædagogerne er den faggruppe, der bruger mindst tid sammen med børnene, hvorimod vikarer bruger mest. Der er derimod ikke den store forskel på, hvor meget tid de forskellige medarbejdergrupper bruger på praktiske opgaver. 

Helhedsorienteret perspektiv 

Fokus på hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse indgår som en del af et væsentligt, generelt fokus på kommunal arbejdsgiverpraksis på området. Et vigtigt redskab her er brugen af data og en synliggørelse og transparens af den kommunale opgaveløsning. Det kræver vedvarende og bred opmærksomhed på arbejdsgiverpolitiske emner som sygefravær, arbejdsmiljø, trivsel, kompetenceudvikling og medarbejdersammensætning at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de kommunale kerneopgaver og effektiv ressourceudnyttelse. 

I foråret vil KL arbejde videre med det brede fokus på arbejdsgiverpraksis på daginstitutionsområdet, blandt andet ved etableringen til et kommunalt netværk. Netværket skal understøtte udbredelsen af god kommunal praksis og give mulighed for erfaringsudveksling og vidensdeling om anvendte indsatser og deres virkning på kort og lang sigt. Metoden bliver tilgængelig for alle, og man kan overveje at måle, hvor man selv ligger.

Yderligere materiale

Se også

Annonce

Annonce

Annonce