For at inspirere og understøtte kommunerne i arbejdet med at sikre effektivitet på hjemmehjælpsområdet er der udviklet en analysemodel og et elektronisk diagnoseredskab, som kan vise, om og hvor der er potentiale for øget effektivitet.
Kommunernes mulighed for at skabe økonomisk råderum forudsætter øget effektivitet i opgaveløsningen. For at understøtte dette arbejde er det vigtigt, at kommunerne har adgang til enkle og anvendelige redskaber, som kan synliggøre, om og hvor der er potentiale for øget effektivitet.
Som led i Samarbejdsprojektet om den decentrale offentlige sektor gennemført en undersøgelse af organisering og effektivitet på hjemmehjælpsområdet, dvs. den udgående hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje. Undersøgelsen er gennemført i syv kommuner med særlig henblik på udvikling af inspiration og redskaber, der kan understøtte kommunernes arbejde med at sikre effektivitet og økonomisk råderum. Redskaberne kan også være relevante i kommuner, der i sammenlægningsprocessen står over for at skulle fastlægge et fremtidigt, fælles serviceniveau på hjemmehjælpsområdet.
Undersøgelsens hovedfokus er effektivisering af de faktorer i "produktionsprocessen", der skaber omkostninger, og som ikke bruges som direkte brugertid (dvs. leveret hjælp til borgerne). Undersøgelsen i de syv kommuner viser, at der er forskel på, hvor stor en andel af plejemedarbejdernes tid der anvendes i borgernes hjem, og at forskellene i høj grad kan tilskrives faktorer, som kommunerne kan påvirke gennem ledelsesmæssige beslutninger. Det drejer sig bl.a. om antallet af interne møder pr. dag, afsat tid pr. transportkilometer, brug af ledelsesressourcer og indsatsen til nedbringelse af sygefraværet. Faktorer, der tilsammen tegner for ca. 30 pct. af de samlede omkostninger på området.
For at inspirere og understøtte kommunerne i deres arbejde med at sikre effektivitet på hjemmehjælpsområdet er der udviklet en analysemodel og et elektronisk diagnoseredskab, som kan vise, om og hvor der er potentiale for øget effektivitet. Analysemodellen er nærmere beskrevet i brochuren nedenfor, der også indeholder eksempler på, hvordan et eventuelt potentiale kan realiseres. Eksemplerne bygger på erfaringer fra de syv kommuner og private leverandører.
Det elektroniske diagnoseværktøj kan synliggøre, hvad ressourcerne bliver brugt til, hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt, og hvor der kan læres af andre. Diagnoseredskabet indeholder anonymiserede nøgletal fra de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, så der er mulighed for landets øvrige kommuner at foretage konkrete sammenligninger. Nederst på siden kan du ud over diagnoseværktøjet hente en detaljeret vejledning samt et redskab til identifikation af relevante sammenligningskommuner.
Brochuren, diagnoseværktøjet og brugermanualen er udviklet af McKinsey & Co. på opdrag af KL, Finansministeriet og Socialministeriet.