Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

27.06.12 17:17

Økonomiaftalen i hus

De økonomiske rammer for 2013 er nu faldet på plads. Stram økonomistyring er fortsat påkrævet, men ikke mindst på klimaområdet kan der sættes gang i en massiv investeringsindsats. Samtidig forbedres det lokalpolitiske råderum blandt andet på beskæftigelsesområdet og i forhold til udbudsreglerne

Søndag den 10. juni kunne KL’s formand og finansministeren endelig give hinanden hånden på en aftale om kommunernes økonomi for 2013.

Se også

Forud var gået et benhårdt forhandlingsforløb med flere kriser undervejs.

Men til sidst lykkedes det at finde hinanden i en aftale, som ikke kun vedrører økonomien for 2013, men for eksempel også signalerer nytænkning på sundhedsområdet, forbedrer rammerne for klimainvesteringer og indebærer afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet.

Ekstraordinært finansieringstilskud

En af de helt store knaster i forhandlingerne var udgangspunktet for servicerammen. Regeringen krævede budget 2012 som udgangspunkt og stod klippefast på sit krav på grund af den EU-henstilling, som Danmark fik i sommeren 2010. Den nødvendiggør nemlig en finanspolitisk stramning på mindst en halv procent årligt på den offentlige saldo til og med 2013. Og det fandt regeringen ikke muligt at efterleve, hvis aftaleniveauet for 2012 blev videreført.

Det ville således indebære en mulighed for, at de kommunale serviceudgifter kunne stige med 2,5 milliarder kroner i 2013 sammenholdt med budgetterne for 2012. Regeringen henviste samtidig til kommunernes regnskab for 2011, der ligger langt under budgettet for 2012 og dermed indikerer, at selv budgetniveauet indeholder mulighed for en vækst i udgifterne.

KL’s udgangspunkt var et ganske andet, nemlig at aftalen for 2012 skulle videreføres. Ikke mindst da en lavere serviceramme automatisk fører til et lavere balancetilskud og dermed dårligere finansiering. Og mange kommuner har i forvejen mere end svært ved at få pengene til at række. En dårligere finansiering ville derfor føre til nye sparerunder mange steder i landet.

Resultatet blev et kompromis: Servicerammen tager udgangspunkt i budgettet for 2012, jf. tabel 1. Samtidig løftes balancetilskuddet helt ekstraordinært med tre milliarder kroner ud over det niveau, som skaber balance mellem indtægter og udgifter. Herudover afsættes en lånepulje på 500 millioner kroner til kommuner med lav likviditet, som heller ikke indgår i balanceregnestykket.

Det ekstraordinære finansieringstilskud har både til hensigt at sikre en finansiering svarende til aftalen for 2012, men også at ruste den kommunale kassebeholdning til blandt andet at imødegå afskaffelsen af den forskudsvise refusion. Fra 2013 vil de statslige udbetalinger til folkepension m.m. nemlig ikke længere lune i kommunekasserne på deres vej ud til landets pensionister. Og det vil afspejle sig i likviditeten, flere steder endda ganske kraftigt.

Løft til dagtilbud og sundhed

Se også

Udover finansieringstilskuddet løftes servicerammen også med i alt 800 millioner kroner. De 500 millioner kroner var ventet på forhånd, da regeringen med finansloven fra sidste efterår havde afsat pengene til bedre normeringer i daginstitutionerne. Regeringen signalerede i den forbindelse, at pengene hang sammen med et muligt kommende krav om minimumsnormeringer. Det fik KL talt regeringen fra. Med aftalen for 2013 er regeringen og KL således enige om, at midlerne fordeles til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige i kommunerne, og at pengene vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, dog uden konkrete krav til normeringerne i den enkelte kommune.

Herudover har kommunerne med et løft på 300 millioner kroner til sundhed fået et gennembrud i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen. Med aftalen er regeringen og KL enige om, at kommunerne skal styrke arbejdet med forebyggelse, hverdagsrehabilitering og indsatsen over for kronikere.

Anlægsniveauet fra 2012 videreføres

Se også

I lighed med tidligere års forhandlinger var kommunernes anlægsniveau et af de sidste udeståender, der blev ryddet af bordet. Regeringen stod igennem hele forløbet urokkelig fast på et egentligt anlægsloft og ønskede samtidig at sænke niveauet betragteligt, nok engang med henvisning til EU-henstillingen. Omvendt krævede KL, at kommunerne også i 2013 skulle kunne afholde et rimeligt anlægsniveau.

Resultatet blev en videreførelse af det forudsatte anlægsniveau for 2011 og 2012, men med et loft over det budgetterede niveau. Kommunerne er med aftalen for 2013 sikret finansiering til et anlægsniveau på 15,5 milliarder kroner, jf. tabel 2. Anlægsniveauet er blandt andet finansieret via et kvalitetsfondstilskud på to milliarder kroner samt en lånepulje på 750 millioner kroner målrettet kvalitetsfondsområderne og kommuner med en lav likviditet.

Markant løft i klimainvesteringer

Se også

Ud over de 15,5 milliarder kroner til kommunalt anlæg skaber økonomiaftalen også mulighed for at sætte gang i en lang række klimainvesteringer, der blandt andet kan sikre land og by bedre imod voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Der åbnes nemlig for, at klimainvesteringer fra 2013 kan finansieres via spildevandstaksterne. Og samtidig forbedres lånemulighederne ved at investeringerne kan betales tilbage over 40 år i modsætning til tidligere, hvor tilbagebetalingen skulle ske over 25 år. Det er forventningen, at det tilsammen vil føre til at løft i klimainvesteringerne på 2,5 milliarder kroner.

Større lokalpolitisk råderum

Ud over de rene økonomiske temaer indeholder aftalen for 2013 også en lang række tiltag, som påvirker de generelle rammer, som kommunerne arbejder indenfor. Det er blandt andet værd at bemærke, at der nu for alvor bliver sat gang i en afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet. Strafrefusionen suspenderes, og regeringen og KL vil sammen kigge på, hvordan der for eksempel skabes bedre effekter af beskæftigelsesindsatsen gennem mere individuelle kontaktforløb. Endvidere vil regeringen undersøge mulighederne for at omlægge refusionssystemet, så det bliver mere enkelt og gennemskueligt. Der vil i den forbindelse blive taget højde for de byrdefordelingsmæssige konsekvenser.

Se også

Også på udbudsområdet bliver der skabt markant bedre og mere gennemskuelige rammer for kommunernes arbejde. Udbudsreglerne har hidtil været en jungle, hvor der har været usikkerhed om, hvordan spillereglerne præcist skal fortolkes. Samtidig har det været relativt omkostningsfrit for virksomheder at klage over udbudsprocesser og afgørelser.

Det bliver der nu gjort noget ved. Regeringen har forpligtet sig til at lave en dansk udbudslov og vil samtidig arbejde for at forenkle EU-reglerne på området og revidere implementeringsbekendtgørelsen. Sidst, men ikke mindst, vil regeringen ændre rammerne for klagesystemet, så klagefristerne bliver kortere og klagegebyret hævet. Det vil alt i alt forbedre rammerne for udbud betydeligt.

Mange kommuner er allerede langt i budgetlægningsprocessen. Med aftalen for 2013 er de overordnede rammer for det kommende års økonomi på plads, og dermed går budgetlægningen ind i en ny og afgørende fase frem til vedtagelsen i oktober. <

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes