KL og SKI har i fællesskab udviklet et nyt planlægningsværktøj for kommunale indkøbere.

Alle kommuner kan få gratis adgang til den fælles platform:
www.digitaleklynger.dk
Digitale klynger er et planlægningsværktøj, der både skal hjælpe planlægningsarbejdet i den enkelte kommune, samt understøtte muligheden for fælles indkøb.
Det er et planlægningsværktøj for den enkelte kommune med oversigt over indgåede aftaler og udbudsplaner. Samtidig kan kommunen finde potentielle medudbydere på konkrete indkøb og dermed samle større volumen. Endelig er det en samarbejdsplatform for etablerede kommunale indkøbsfællesskaber.
På Digitale klynger kan du som kommunal indkøber:
• Finde sammen med andre kommuner om fælles udbud
• Oprette og vedligeholde kommunens aftale- og udbudsplan
• Oprette særskilte sites for enkelte udbud
• Indkøbsfællesskaber kan koordinere udbudsplaner og udbud
• Erfaringsudveksle og debattere
Digitale klynger udspringer af den fælleskommunale indkøbsstrategi, se link øverst til højre.