Ny opgørelse af ventetid på genoptræning viser, at de fleste kommuner har en ventetid til genoptræning efter sygehusindlæggelse på mellem 11 og 20 dage. Men ventetid er en svær størrelse at opgøre, så ventetidsoplysningerne skal fortolkes med varsomhed
Der skal være større gennemsigtighed omkring den kommunale opgaveløsning. Regeringen og KL har derfor indgået en aftale om, at der skal udarbejdes national dokumentation for de væsentlige kommunale serviceområder. På sundhedsområdet blev det i januar 2010 aftalt, at der skal opgøres 27 konkrete indikatorer.
De første indikatorer er netop blevet offentliggjort af Danmarks Statistik. Indikatorerne dækker bredt kommunernes mangeartede sundhedsopgaver: Forebyggelse, hjemmesygepleje, genoptræning, børnesundhed og behandling af alkohol- og stofmisbrug.
De fleste indikatorer er baseret på eksisterende data, der er bearbejdet og gjort umiddelbart tilgængelige for kommunerne. Men der er også nye oplysninger, der indsamles. Bl.a. skal der ske en bedre dokumentation af hjemmesygeplejeopgaven. Hermed kan opgaveglidningen fra sygehuse til kommuner bedre dokumenteres.
Ny indikator for ventetid på genoptræning
Som noget nyt opgøres også en ventetidsindikator på genoptræningsområdet. Indikatoren vedrører den ambulante genoptræning, som udføres i kommunerne, og er baseret på eksisterende indberetninger af datoer fra sygehuse og kommuner.
Offentliggørelse af ventetiden til genoptræning er svær at komme udenom. Kommunerne er blevet en central spiller i det samlede sundhedsvæsen. Og fokus på ventetider er et vilkår, som følger med.
Ventetidsindikatoren er værd at dvæle noget mere ved. For vi ved fra sygehusområdet, at opgørelser af ventetid ofte får stor politisk og mediemæssig opmærksomhed. I den sammenhæng er det vigtigt, at den nye ventetidsindikator læses med forsigtighed. Det må forventes, at indikatoren vil blive bedre, i takt med at kommunernes og regionernes registreringspraksis på området forbedres.
Ventetid er en svær størrelse at måle
Ventetiden måles som det antal dage, der går fra, at en genoptræningsplan er registreret i Landspatientregistret, til borgeren modtager genoptræning i kommunalt regi første gang. I de fleste tilfælde er det godt, hvis ventetiden er så kort som muligt.
En del af ventetiden skyldes den enkelte kommunes planlægning og prioritering af genoptræningsopgaven. Men der er også mange andre grunde til, at ventetiden i statistikken kan blive lang. De er vigtige at trække frem, hvis indikatoren bruges til at vurdere kommunernes løsning af genoptræningsopgaven.
Sundhedsfagligt begrundet
I en række tilfælde er der sundhedsfaglige begrundelser for, at genoptræningen ikke kan sættes i værk umiddelbart efter udskrivning fra sygehuset. Det kan være tilfældet, hvis et sår først skal hele, eller hvis der er risiko for, at for hurtig igangsætning kan skade resultatet af sygehusbehandlingen.
De accelererede patientforløb forstærker dette. Borgerne ligger kortere og kortere tid på sygehuset, og ofte har de brug for at komme sig og modtage forskellige former for pleje og omsorg, før de er parate til at modtage genoptræning.
Borgerne vælger selv en længere ventetid
Det sker, at borgerne benytter sig af det frie valg til at vælge genoptræning i en anden kommune, også selv om det betyder længere ventetid.
En anden årsag til ventetid kan være, at borgerne ikke føler sig parate til at modtage genoptræningen så hurtigt, som kommunen kan sætte det i værk. Hvis en borger har fået konstateret kræft eller en alvorlig hjertesygdom, kan det være nødvendigt med mental tilvænning til den nye situation, før et genoptræningsforløb kan begynde.
Regionernes adfærd kan give længere ventetid
Der er eksempler på, at kommunerne først modtager genoptræningsplanerne noget tid efter, at patienten er udskrevet fra sygehuset, selv om sygehuset har registreret, at genoptræningsplanen er udarbejdet. Der er også eksempler på, at genoptræningsplanerne er mangelfuldt udfyldte, så kommunerne må bruge tid på at indhente supplerende oplysninger, før de kan iværksætte genoptræningen.
Kommunernes registrering er en fejlkilde
Kommunerne kan også selv være dårlige til at registrere – eller have forskellig praksis. Nogle kommuner registrerer opstart, når de ser borgeren første gang, for eksempel til en visitationssamtale. Andre kommuner registrerer først, når de starter selve genoptræningsforløbet med borgeren.
Begge metoder er "lovlige" i forhold til registreringsvejledningen, men kan give anledning til forskelle i ventetiderne. Endelig sker det nogle gange, at man først registrerer datoen senere end genoptræningen er igangsat, eller at nogle genoptræningsydelser slet ikke bliver registreret.
Både regionernes og kommunernes registreringer forventes at blive bedre, når det bliver kendt, at informationerne rent faktisk bruges til noget.
Datakobling giver mange ugyldige forløb
Når ventetiden på genoptræning beregnes, kobles registreringerne fra sygehuse og kommuner sammen via patienternes cpr-numre. Men man kan ikke være helt sikker på, at de genoptræningsplaner og de genoptræningsforløb, der kobles sammen, også i virkeligheden hører sammen.
For at forbedre datavaliditeten udelades alle forløb, hvor der er mere end én genoptræningsplan knyttet til et cpr-nummer. I 2008 betyder det, at omkring halvdelen af alle genoptræningsforløb udelades i statistikken. Det forringer datavaliditeten mærkbart – fordi ventetiderne i de udeladte forløb kan være anderledes end ventetiderne i de forløb, som indgår i opgørelsen.
11 og 20 dages ventetid normalt
Danmarks Statistik har opgjort to mål for ventetider i 2008 – medianventetiden og den gennemsnitlige ventetid. Medianventetiden angiver populært sagt ventetiden for den patient, som ligger i midten af datasættet. KL anbefaler, at medianventetiden benyttes. Det skyldes, at en median er mindre følsom end et gennemsnit over for den række af ventetider på flere hundrede dage, som formentlig skyldes registreringsfejl.
For kommunerne under ét var medianventetiden til genoptræning i 2008 på 18 dage. Kommunen med den laveste ventetid havde en medianventetid på 6 dage, mens kommunen med den højeste ventetid havde en medianventetid på 57 dage. Langt de fleste kommuner havde i 2008 en medianventetid, som lå mellem 11 og 20 dage. Til sammenligning havde kommunerne en gennemsnitlig ventetid på 29 dage. Men som beskrevet er det nødvendigt at tage endog meget store forbehold for tallene.
Måling af ventetid – en vej til bedre service? Ventetidsindikatoren bringer et nyt aspekt af den kommunale opgaveløsning frem i lyset. For kommuner med lang ventetid bliver det nu synligt, at de her har et potentielt indsatsområde. Og så må den enkelte kommune afklare, om de har et reelt problem, eller om der snarere er behov for at få forbedret registreringspraksis.