Indhold

26.04.18 14:05

Nu begynder udgiftspresset for alvor at kunne mærkes

Nu begynder udgiftspresset for alvor at kunne mærkes

Ifølge KL-formanden er dette års økonomiforhandlinger nødt til at adressere den store udfordring for de kommunale budgetter. Foto: Martin Dam Kristensen

De kommunale regnskabstal for 2017 afspejler det massive pres, kommunerne oplever på udgifterne til kernevelfærden og et voksende behov for at kunne investere i renoveringer og nybyggeri. Økonomiaftalen for 2019 er nødt til at tage højde for det pres, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

Danmarks Statistik har torsdag offentliggjort kommunernes endelige regnskabstal for 2017. Tallene viser, at kommunerne i 2017 har investeret i anlæg for 18,8 mia. kr. og brugt 240,6 mia. kr. på service så som dagtilbud, skoler, ældre, sociale tilbud og miljøområdet.

Kommunernes serviceudgifter ligger således knap 0,9 mia. kr. under budgettet. Kommunerne har siden 2011 haft et mindreforbrug på serviceområderne. Det skyldes især, at kommunerne i 2011 blev underlagt et sanktionssystem, hvor budgetoverskridelser medfører en økonomisk straf fra regeringens side. Men årets regnskabstal viser stigende udgifter og altså det mindste mindreforbrug i 7 år.

”At vi nu for alvor nærmer os grænsen for, hvor mange penge kommunerne må bruge på serviceområderne, viser, at udgiftspresset på kernevelfærdsområderne virkelig begynder at kunne mærkes i kommunerne,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter: 

”Vi ser det på det specialiserede socialområde, hvor flere og flere borgere – ældre såvel som helt unge – har brug for hjælp fra kommunen til at håndtere deres psykiske vanskeligheder. Det gælder også på beredskabsområdet, hvor hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber. Vi ser det på sundhedsområdet, hvor kommunerne løser stadigt flere opgaver som konsekvens af en stigende specialisering på sygehusene. Og så gælder det ikke mindst som følge af den demografiske udvikling, hvor alene antallet af borgere over 80 år inden for de næste fem år vil stige med, hvad der svarer til en gennemsnitlig kommune.”

Ifølge KL-formanden er dette års økonomiforhandlinger nødt til at adressere den store udfordring for de kommunale budgetter:

”Udviklingen kan altså mærkes, og det illustrerer tydeligt det pres, som den kommunale økonomi er underlagt, og som regeringen skal bidrage til at håndtere – alene hvis vi skal kunne fastholde det serviceniveau, vi leverer til borgerne i dag.”

Anlægsinvesteringerne skal tilpasses behovet

Kommunernes udgifter til anlægsinvesteringer så som renoveringer, nybyggeri mv. ligger godt 1,6 mia. kr. over det budgetterede. Kommunerne har således for første gang i en årrække et regnskab, som samlet ligger over budgettet. Det skyldes overskridelsen på anlægsområdet, mens serviceudgifterne ligger under og modsvarer godt halvdelen af merforbruget på anlæg.

”Regnskabstallene viser med al tydelighed, at kommunerne har et stort behov for at investere i nybyggeri, renoveringer og vedligeholdelse. Efterslæbet er stort, og vi kan ikke blive ved med at skubbe problemerne foran os. For selvfølgelig skal vi sikre, at børnene ikke bliver ædt op af skimmelsvamp, når der ikke er mere rockwool tilbage i væggene i daginstitutionen eller på skolen. Selvfølgelig skal vi kunne give vores mest udsatte borgere et ordentligt tag over hovedet. Og selvfølgelig skal vi kunne udbedre det kæmpe efterslæb, der eksempelvis er på vedligeholdelse af de kommunale veje,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Men selvom anlægsniveauet ligger over budgettet, så ser vi faktisk det laveste anlægsniveau i en årrække. Det vidner om, at kommunerne i den grad udviser ansvarlighed på trods af stigende behov. Men det holder ikke i længden. Investeringer er i høj grad en forudsætning for, at vi kan effektivisere vores drift, levere ordentlig service til borgerne, udnytte de nye teknologiske muligheder og undgå nedslidning af bygninger og veje. Det store pres på de økonomiske rammer er derfor naturligvis noget, vi vil tage op med regeringen i de kommende økonomiforhandlinger.”

Annonce

Annonce

Annonce