Målstyring er historisk set en videreudvikling af rammestyringen og den decentralisering, der fulgte kommunalreformen op igennem 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Rammestyringen er i den sammenhæng blevet suppleret med politiske mål og med en dialog mellem interessenterne om opfyldelse af målene.
Målstyringens styrke er, at den sikrer et politisk fokus på mål og service i kommunen og derigennem giver mulighed for at etablere en sammenhæng mellem indhold og økonomi samt åbner for en bedre dialog mellem politikere, forvaltning og institutioner.
Mens der under traditionel rammestyring er mindre fokus på, hvad kommunen får for pengene, såfremt rammerne overholdes, bringer målstyringen et fornyet fokus på indholdssiden af politikken. Det bliver mere entydigt en politisk beslutning, hvordan de politiske ideer og visioner skal udmøntes, dvs. hvilket serviceniveau kommunen har, hvilke ydelser kommunen skal tilbyde, og hvilken kvalitet ydelserne skal have.
Målstyring indebærer:
-
at der etableres et målhierarki, så der både formuleres mål for hele sektorområdet og for de enkelte institutioner.
-
at målene har betydning for institutionerne og for deres ledere og medarbejdere. Dvs. at det har en effekt på institutionernes adfærd, når politiske mål fjernes, tilføjes eller revideres.
-
at der løbende foretages en prissætning af ændringerne i målene – fx i forbindelse med budgetprocessen.
-
at politiske mål og økonomiske rammer sammenkobles. Dvs. at ændringer i økonomien indebærer ændringer i målene og omvendt.
-
at der foretages en systematisk opfølgning på, hvordan der arbejdes med at indfri målene og med hvilke resultater.
-
at der er en systematisk dialog mellem politikere, forvaltning, ledere, medarbejdere og brugere om mål og økonomiske rammer.
Virksomhedsplaner
I forbindelse med målstyring er virksomhedsplanerne det centrale styringsdokument mellem rådhuset (politikerne og forvaltningen) og institutioner og afdelinger. Virksomhedsplanerne kan have tre målgrupper: Institutionernes brugere, institutionens medarbejdere og forvaltningen/ politikerne.
Budgetdokumentet
Budgetdokumentet er det sted, hvor sammenhængen mellem de politiske mål og økonomien træder tydeligst frem. Samtidig med at budgettet vedtages i oktober, fastlægges de politiske mål for kommende budgetår. Desuden vil kommunens øvrige mål fremgå.