Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.05.12 13:17

Kommunerne er klar til 2020

Kommunerne er klar til 2020
”Regeringen har med sin 2020-plan dækket bordet til en lang række reformer, der skal få flere i arbejde, øge produktiviteten og ændre skattesystemet. Kommunerne har længe efterspurgt reformer som alternativ til besparelser. Vi ser derfor positivt på den økonomiske drejebog, som regeringen her præsenterer”.

Sådan lyder reaktionen fra KL’s næstformand Erik Fabrin i forbindelse med, at regeringen i dag har offentliggjort en 2020-plan med sigtepunkter for de kommende års økonomiske politik.

”Regeringen lægger op til en historisk lav vækst i de offentlige udgifter samtidig med, at behovet er stigende bl.a. på grund af flere ældre. Det er en opgave, som vi i kommunerne er klar til at løfte. Men vi forventer, at regeringen også står ved, at de hårde tider ikke er forbi, og at der fortsat er besparelser forude,” siger Erik Fabrin og fortsætter:

”Derfor er det også afgørende, at der er en sammenhæng mellem regeringens udmeldinger og kommunernes økonomiske rammer, så borgernes forventninger til kommunernes service holdes på et realistisk niveau. Her har regeringen og kommunerne et vigtigt og fælles ansvar for at afstemme forventningerne,” siger Erik Fabrin. 

”Jeg bider mærke i, at regeringen prioriterer sundhedsområdet højt i forhold til de begrænsede vækstmuligheder. Det er i den sammenhæng afgørende at prioritere det nære sundhedsvæsen for at frigøre ressourcer til en bedre sundhedsindsats, som vi også har peget på i vores sundhedsudspil.”

”Jeg ser samtidig frem til at drøfte forslaget om en moderniseringsreform med regeringen. Der er behov for, at regeringen nu kommer i arbejdstøjet og leverer den afbureaukratisering, som de har lovet kommunerne. Det er der behov for på flere områder. Ikke mindst på beskæftigelsesområdet, der er præget af regeltyranni,” siger Erik Fabrin.

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Rasmus Nordholm Brask, tlf. 3370 3277, rhb@kl.dk. Yderligere kommentarer fra Erik Fabrin fås hos pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333, trs@kl.dk 

Se alle artikler i temaet
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes