Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.06.12 14:14

Kommuner sparer millioner på forpligtet indkøb af køkkenruller

Kommuner sparer millioner på forpligtet indkøb af køkkenruller
53 kommuner har tilsluttet sig to nye forpligtende indkøbsaftaler. Det betyder, at fx skoler, daginstitutioner og plejehjem kan spare i alt 59 mio. kr. på indkøb af køkkenruller, sæbe og engangsservice.

Der er pæne besparelser at hente for de i alt 53 kommuner og seks andre offentlige institutioner, der har valgt at forpligte deres indkøb af daglige forbrugsartikler på to nye fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler, der træder i kraft efter sommerferien.

Se også

Det bliver samtidig nemt for de kommunale institutioner at købe ind på aftalerne, da der blot er valgt én leverandør på hver aftale. Kommunerne slipper desuden for selv at bruge ressourcer på at foretage EU-udbud på området, da udbudspligten er håndteret.

En analyse fra SKI viser, at de tilsluttede kommuner samlet kan spare næsten 14 procent på de to aftaler målt i forhold til køb på SKI’s nye generelle frivillige rammeaftale om forbrugsartikler, der trådte i kraft i foråret. Besparelsen på de to forpligtende aftaler skal lægges oven i de cirka 18 procent bedre priser, som i forvejen er hentet hjem på den generelle frivillige SKI-aftale - målt i forhold til den tidligere frivillige aftale på området.

SKI’s administrerende direktør, Signe Lynggaard Madsen, er godt tilfreds med de to nye forpligtende aftaler, hvor der er valgt leverandører på i dag. Hun hæfter sig samtidig ved, at i alt 80 kommuner nu har tilsluttet sig en forpligtende indkøbsaftale om forbrugsartikler, når man medregner de 27 kommuner, der i forvejen er tilsluttet de forpligtende pilotaftaler, som SKI etablerede på området sidste år.

”Det er en rigtig flot opbakning til forpligtende indkøb. Det bliver samtidig let for personalet i børnehaver, skoler og plejehjem at købe ind via de nye aftaler, da der blot er én leverandør på hver af aftalerne. Og når de kommunale institutioner i alt kan hente ekstra 59 millioner kroner i besparelser på indkøb af fx køkkenruller, affaldsposer og engangsservice, så synes jeg, det giver rigtig god mening,” siger Signe Lynggaard Madsen.

KL’s cheføkonom Jan Olsen, glæder sig over opbakningen til de nye fælleskommunale forpligtende aftaler, der hjælper kommunerne til bedre ressourceudnyttelse.

”De fælles forpligtende indkøbsaftaler er en central del af kommunernes arbejde med at modernisere og effektivisere, så ressourcerne anvendes bedst muligt. Den brede opbakning viser, at kommunerne vil skabe øget råderum gennem fælles forpligtelse og standardisering af indkøb. Derfor er opbakningen til de forpligtende aftaler også fremhævet i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL for 2013,” siger Jan Olsen.

Se også

De nye aftaler 50.21 Aftørringspapir, affaldsposer, håndhygiejne mv. og 50.22 Engangsservice, borddækningsartikler og fødevareemballage træder ifølge planen i kraft 31. juli 2012 og løber i fire år. Aftalerne er nu i stand still-perioden, der udløber d. 2. juli 2012.

På rammeaftale 50.21 er Stadsing A/S valgt som leverandør. På 50.22 er MultiLine A/S valgt. Leverandørerne er tildelt efter kriteriet laveste pris. Kvaliteten er sikret via mindstekrav.

For yderligere information kontakt:

Se også

Pressechef i KL, Jonas Heltberg, tlf.: 33 70 35 19, mail jhe@kl.dk

Kommunikationskonsulent i SKI, Tenna Nielsen, tlf.: 21 79 20 07, ten@ski.dk

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes