Indhold

16.01.18 09:15

Kommunale budgetter overholder økonomiaftale

Kommunale budgetter overholder økonomiaftale

KL-formand Martin Damm glæder sig over, at de kommunale budgetter for 2018 overholder økonomiaftalen til punkt og prikke. Foto: KL

Danmarks Statistik har netop offentliggjort de endelige kommunale budgettal for 2018. Tallene viser, at kommunerne overholder økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Dermed får kommunerne udbetalt det fulde bloktilskud fra staten.

Kommunerne planlægger at bruge 246,1 milliarder kroner på serviceudgifter i 2018 og 17 milliarder til anlægsinvesteringer. Dermed rammer de præcist de aftalte beløb i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som blev indgået i juni. Det viser de officielle budgettal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

"Jeg er meget tilfreds med, at kommunerne endnu engang har formået at overholde økonomiaftalen. Det er en stor opgave, når 98 kommuner skal ramme ét samlet tal for udgifterne, og kommunerne fortjener stor ros for deres indsats for at tilpasse udgifterne, så vi nåede i mål."

Overholdelsen af økonomiaftalen betyder også, at kommunerne nu får udbetalt hele det såkaldte betingede bloktilskud, som netop afhænger af, at kommunernes budgetter ligger inden for den aftalte ramme.

Annonce

Annonce

Annonce