Indhold

15.01.18 08:14

Kom godt fra start i den nye valgperiode

Dansk økonomi er for alvor ved at være kommet ud af den økonomiske krise. Til forskel fra sidste valgperiode er udsigterne for landets økonomi lysere nu. Til gengæld strammer demografien til, og de nyvalgte kommunalbestyrelser står derfor med nogle anderledes udfordringer end deres forgængere. De nyvalgte kommunalbestyrelser bør derfor allerede fra valgperiodens start spørge sig selv om, hvad de økonomiske pejlemærker for kommunen skal være de kommende fire år.

Tekst af Morten Mandøe, KL's cheføkonom

De gode udsigter for dansk økonomi er jo som udgangspunkt positivt. Det er efterhånden svært at åbne en avis eller høre en nyhedsudsendelse, uden at nogen har ønsker til, hvad det såkaldte råderum skal anvendes på. Råderummet er imidlertid ikke et tag-selv-bord, som man bare kan dele ud af. Som nogle af landets førende fagøkonomer har været ude at sige i efteråret, er det alene udtryk for en teknisk fremskrivning af indtægter og udgifter med de gældende kendte satser for skatter, overførsler, forbrug med videre. Forskellen mellem udgifter og indtægter udgør råderummet, der aktuelt skønnes til cirka 32 milliarder kroner frem mod 2025. Men det hviler på en forudsætning om nulvækst i det offentlige forbrug, og der tages derfor eksempelvis ikke højde for det demografiske udgiftspres (for eksempel som følge af at der kommer flere ældre). 

Hvis det offentlige forbrug skal korrigeres for det demografiske træk, reduceres råderummet med cirka 26 milliarder kroner frem mod 2025. Og hvis det offentlige forbrug samtidig skal følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet, bliver råderummet yderligere godt 20 milliarder kroner mindre frem mod 2025 – og så er vi pludselig i minus i forhold til det råderum, der er på nuværende tidspunkt. Omvendt kan løbende effektiviseringer trække i modsat retning og gøre det reelle råderum større.

Der er i virkeligheden to pointer i forhold til ovenstående. Det ene er, at sådanne nuancer ofte forsvinder i debatten. I stedet bliver det hurtigt til diskussioner, om råderummet skal bruges til skattelettelser eller mere velfærd. Det andet er, at selvom det går godt for dansk økonomi generelt, så vil den offentlige økonomi være presset i mange år frem, og behovet for nytænkning bliver derfor ikke mindre af, at vi nu er ved at være ude af den økonomiske krise. Det effektiviseringspres forstærkes af, at manglen på hænder i den offentlige sektor bliver større i de kommende år. Så de nyvalgte lokalpolitikere skal hurtigt have en plan klar for, hvordan der lokalt kan skaffes råderum de kommende fire år.

Kommunen som velfærdsfornyer 

Kommunerne har i de foregående valgperioder leveret store bidrag til at nytænke den borgernære service. Der er opnået gode faglige resultater inden for en stram økonomisk bundlinje. Tag bare hele rehabiliteringsdagsordenen, som breder sig fra ældreområdet til de øvrige områder. Tag omstillingerne på socialområdet med skarpere fokus på progression og inddragelse af civilsamfundet i løsningen af opgaverne. Og tag arbejdet på børneområdet med at forene leg og læring og skabe en inkluderende folkeskole med plads til alle. Det er blot eksempler på, hvad kommunerne har gennemført de senere år. Samtidig er det lykkedes 10 år i træk at koordinere 98 kommuners individuelle budgetter og holde dem inden for de rammer, som har været fastlagt i de årlige økonomiaftaler, og som altid har indeholdt effektiviseringskrav til kommunerne. Det er lykkedes i en periode, hvor kommunerne har oplevet stigende forventninger fra Folketing og borgere, og hvor presset på både sundhedsområdet og socialområdet taler sit tydelige sprog. Markant kortere indlæggelsestider, markant flere psykiatriske patienter og markante stigninger i antallet af diagnosticerede samt længere levealder for de udsatte grupper. Hvor den demografiske udvikling ikke har lagt voldsomt beslag på merudgifter de seneste år, kommer den til gengæld til at tage til i vindstyrke de kommende år. Så selvom der er truffet masser af modige beslutninger i kommunalbestyrelserne de seneste år, får alle de nyvalgte også en benhård prioriteringsopgave i de kommende fire år. 

Tilvejebring et økonomisk råderum

Kommunalbestyrelsen bør derfor her i begyndelsen af den nye valgperiode gøre sig nogle overvejelser om, hvilke arbejdsbetingelser der skal være kendetegnende de kommende fire år. Der er den mulighed, at kommunalbestyrelsen fra start sætter nogle klare mål for det økonomiske råderum i valgperioden, så der bliver handlefrihed til at realisere de ønskede initiativer. Der er selvfølgelig også den mulighed, at kommunen venter og ser tiden an med den risiko, at råderummet smuldrer, og at der vil opstå et tilbagevendende behov for besparelser. I grove tal har en gennemsnitskommune i dag ansvaret for serviceudgifter på cirka to en halv milliard kroner, og hver af de store sektorområder (dagtilbud, skole, ældre og social) udgør 300-500 millioner kroner i en gennemsnitskommune. Så selvom der i en økonomiaftale eller i en finanslov falder noget af (for eksempel vil en gennemsnitskommune typisk få 10 millioner kroner ud af en afsat milliard kroner), er kommunens økonomi af en sådan størrelse, at de største muligheder for at prioritere er ved at se på det samlede budget. 

I bestræbelserne på at få fastlagt et mål for størrelsen af råderummet kan kommunen overveje at give det netop vedtagne budget 2018 et ekstra gennemsyn. Der er for eksempel over en tredjedel af kommunerne, der budgetterer med en realvækst i udgifterne på over to procent fra senest kendte regnskab (2016) til budget 2018, jf. figuren i bilaget (hvor hver søjle repræsenterer en af de 98 kommuner).

For en hel del kommuners vedkommende har regnskaberne i en årrække ligget noget under budgettet på en række serviceområder. Derfor giver det god mening at få lavet et ekstra tjek af forudsætningerne i budget 2018, ligesom det kan overvejes at gennemføre et egentligt serviceeftersyn af de store udgiftsområder. Nogle af de spørgsmål man i den forbindelse kan stille er: 

  • På hvilke områder ligger vi højt, og hvor ligger vi lavt i forhold til andre sammenlignelige kommuner?
  • Skyldes det forskelle i valg af serviceniveau eller andre faktorer?
  • Hvordan har udviklingen været de senere år? 
  • Er der forskel mellem de enkelte institutioner, skoler, ældredistrikter med videre inden for kommunegrænsen, og er der gode forklaringer herpå?
  • Har vi et klart billede af, hvad vi styrer efter – hvilke effekter der skal komme ud af de ressourcer, vi tilfører områderne?
  • Hvordan performer kommunens tilbud på de parametre?
  • Har vi en god budgetopfølgningskultur – er vi gode til at give politikerne et overblik, så de for kommunen som helhed hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor det brænder, og hvor det kører fint? Er vi gode til at komme med prognoser for regnskabsresultatet, og sættes der ind i tide i forhold til områder, hvor det ser ud til at skride? 
  • Har vi i det hele taget en ledelsesinformation, der sikrer muligheder for at kunne prioritere på tværs?
  • Ligger der handleplaner på alle områder i tilfælde af, at det skrider, og er der nogle områder, der er mere udsatte end andre i forhold til risikoen for at skride?

Et serviceeftersyn kan samtidig suppleres med overvejelser om at kigge budgetprocessen efter i sømmene. Er der for eksempel dele af den, der kan fremrykkes, så der kan prioriteres tidligere? Er der lagt årlige effektiviseringskrav ind i budgettet, så der automatisk genereres et råderum? Anvender vi de rigtige budgetteringsmetoder på de forskellige områder? Anvender vi realistiske forudsætninger, og har vi nogle klare mål for det, der skal komme ud af de midler, vi tilfører? Og kan vi løbende følge med i, hvordan det går med målopfyldelsen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som de nyvalgte kommunalbestyrelser er nødt til at lede efter med henblik på at få fastlagt en økonomisk politik for de kommende fire år – en valgperiode, hvor man kan risikere at få kommunens udvikling dikteret af udefrakommende forhold, medmindre man selv vælger at søge at sætte retningen for kommunen som helhed og på de enkelte områder. •

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce