Sundhedsstyrelsen og KL arbejder sammen om at udvikle informationssystemet KØS. KØS giver nye muligheder for interessante analyser og relevant ledelsesinformation på sundhedsområdet
Kommunernes opgaver på sundhedsområdet kræver information og viden. For bedst muligt at kunne tilrettelægge de lokale sundhedsindsatser, er det nødvendigt at kende sundhedstilstanden hos kommunens borgere – og kende til, hvilke sundhedsudfordringer der findes i forskellige dele af kommunen. For at få indarbejdet sundhed som en tværgående indsats i kommunen, bør man have information om sundhedstilstanden hos de borgere, som i forvejen modtager hjælp fra kommunen.
KØS (KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag) kan hjælpe med at give svar på nogle af de kommunale informationsbehov, som er skitseret ovenfor. KØS blev etableret i maj 2009 og bliver løbende udvidet og gjort mere tilgængeligt. Senest er KØS i januar 2010 blevet udvidet med data fra de kommunale omsorgssystemer (EOJ-data).
Hvad indeholder KØS?
I KØS kobles data fra Sundhedsstyrelsens sundhedsregistre med data fra andre registre. Sundhedsregistrene rummer oplysninger om borgernes forbrug af regionale sygehusydelser, for eksempel antal indlæggelser og ambulante besøg. Et folketingsflertal har besluttet, at kommunerne ikke må få information om borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser på individniveau. Det betyder, at kommunerne ikke må kunne se, hvad den enkelte borger har været indlagt for, og hvor mange gange vedkommende er blevet behandlet.
Denne beslutning vanskeliggør naturligvis kommunernes opgaver på sundhedsområdet: Hidtil har det for eksempel ikke har været muligt at følge forbruget af sundhedsydelser hos en bestemt gruppe af borgere, som har gennemgået et kommunalt forebyggelsestilbud.
KØS er derfor etableret for at tilgodese kommunernes informationsbehov, givet at kommunerne ikke må få adgang til individoplysninger på sundhedsområdet. KØS indeholder indtil videre et udsnit af data fra de kommunale omsorgssystemer, Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsdatabase DREAM, CPR-registret og data fra Landspatientregistret.
Dataene fra de forskellige kilder samles og kobles i Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at man kan se, hvilke diagnoser kommunens sygedagpengemodtagere indlægges med eller se forbruget af sundhedsydelser hos kommunens plejeboligbeboere.
KØS er et supplement til de informationer, som findes i informations- og afregningssystemet eSundhed. I eSundhed kan kommunerne se de informationer, der danner grundlag for kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Sundhed rummer således oplysninger om hvor mange indlæggelser, ambulante besøg, lægebesøg med videre kommunens borgere har haft i en bestemt periode, samt hvilken medfinansiering dette har genereret.
Analysemodulet i eSundhed rummer muligheder for at lave mange forskellige typer af analyser, for eksempel kan man se, hvor mange indlæggelser for lungebetændelse der har været blandt de 65-70 årige i kommunen, og se, hvilke sygehusafdelinger, kommunens borgere bliver indlagt på. Men i eSundhed er der kun mulighed for at se på hele kommunen som en helhed, dvs. det er ikke muligt at underopdele i forskellige distrikter i kommunen. Sundhed giver heller ikke mulighed for at lave sammenkørsler med andre kommunale data. Derfor er KØS et godt supplement til eSundhed, hvis man vil lave mere detaljerede og skræddersyede analyser.
KØS er svær at få fat i, endnu
Kommunale brugere af eSundhed har sikkert allerede opdaget, at KØS er tilføjet som et nyt analyseniveau i eSundhed. Her ligger en række standardtabeller, baseret på KØS-data. Her er det blandt andet muligt at lave dataudtræk på distriktsoplysninger inden for kommunen. Standardtabellerne bliver løbende udvidet. Men hvis man ønsker at bruge KØS til at lave sine egne skræddersyede analyser, er det i dag kun muligt ved at besøge Sundhedsstyrelsen. Her kan man få adgang til Sundhedsstyrelsens KØS-computer, hvor man kan danne sine egne dataudtræk.
For at kunne danne data, er det nødvendigt at kunne programmere i SAS eller SQL. Det er selvfølgelig en stor barriere for anvendelsen af KØS, at man fysisk skal sidde i Sundhedsstyrelsen og udføre analyserne. Derfor er Sundhedsstyrelsen i gang med at etablere en brugergrænseflade til KØS. Brugergrænsefladen skal sikre fjernadgang til KØS, sådan at man kan sidde på sin arbejdsplads i kommunen og lave KØS-analyser med et peg og klik-værktøj. Brugergrænsefladen forventes at være klar i juni 2010.
KØS til forskellige informationsbehov
Data fra KØS kan bruges til at opfylde forskellige informationsbehov i kommunen:
Evaluering
KØS giver mulighed for at se forbruget af sundhedsydelser hos en bestemt gruppe borgere, som kommunen er særlig interesseret i. Det kan for eksempel være borgere med KOL, der har gennemgået et kommunalt kronikerforløb, og hvor kommunen ønsker at følge disse borgeres forbrug af sundhedsydelser over tid eller sammenligne forbruget af sundhedsydelser med en kontrolgruppe.
Aalborg Kommune er gået i gang med at vurdere effekterne af fremskudt kommunal visitation, som er etableret på udvalgte afdelinger på Aalborg Sygehus. En analyse på KØS-data vil – når datagrundlaget er tilstrækkeligt stort – give mulighed for at vurdere, om den fremskudte visitation resulterer i færre færdigbehandlingsdage og færre genindlæggelser for de distrikter, som er omfattet af ordningen, sammenlignet med andre distrikter i byen.
Planlægning/bedre vidensgrundlag
Hvis man eksempelvis står foran at skulle beslutte, hvor kommunens nye sundhedscenter skal placeres, kan man ved hjælp af KØS se, hvor der bor flest diabetikere og KOL-patienter i kommunen.
Tårnby Kommune har ved brug af KØS igangsat en analyse af, om sygehusforbruget adskiller sig mellem kommunens forskellige ældredistrikter. De foreløbige resultater antyder, at der særligt er ét distrikt i kommunen, hvor mange indlægges på grund af fald. Dén information kan bruges i kommunens planlægning af faldforebyggende indsatser.
Herning Kommune har ved hjælp af KØS gennemført en analyse af sammenhængen mellem kommunens socialpsykiatri og sygehuspsykiatrien, blandt andet for at se, hvor stort fællesmængden er blandt brugerne af henholdsvis socialpsykiatrien og sygehuspsykiatrien, og hvor ofte forskellige grupper af brugere i socialpsykiatrien er i kontakt med behandlingspsykiatrien.
Ledelsesinformation
Der er mulighed for at designe faste dataudtræk fra KØS, som kan bruges i kommunens ledelsesinformationssystem. Det kunne eksempelvis være information om hvilke diagnoser, kommunens sygedagpengemodtagere behandles for, eller udgifterne til medfinansiering for personer, der modtager hjemmehjælp, fordelt på kommunens ældredistrikter.
Benchmarking
KØS giver mulighed for at lave benchmark-analyser, både internt i kommunen (fx mellem distrikter eller institutioner), og mellem flere kommuner. På den måde kan KØS bruges til at følge med i, om nogle plejedistrikter i kommunen er bedre til at forebygge faldulykker eller uhensigtsmæssige indlæggelser end andre. Det kan dermed være med til at udbrede best practise til hele kommunen. Man kan også sammenligne sin egen kommune med andre kommuner, men for at få adgang til andre kommuners EOJ-data, er man dog nødt til at indhente tilladelser fra de kommuner, man ønsker at sammenligne sig med.
Økonomisk styringsinformation
I og med at KØS giver mulighed for at opdele information om medfinansiering og sundhedsforbrug på distrikter eller institutioner, giver det mulighed for i højere grad at decentralisere det økonomiske ansvar for, medfinansieringsudgifterne. Eksempelvis giver KØS mulighed for at man – helt eller delvist – kan uddelegere det økonomiske ansvar for medfinansieringsudgifterne for alle hjemmehjælpsmodtagerne i et plejedistrikt til distriktslederen, som så kan få mulighed for at beholde "overskuddet", hvis det lykkes at nedbringe medfinansieringsudgifterne, fx ved et øget fokus på uhensigtsmæssige indlæggelser.
Det er således allerede i dag muligt at få KØS på sundhedsområdet, om end de kan være lidt svære at få fat i. Og der er grund til at glæde sig til sommer, hvor det vil blive nemmere at få flere KØS i den kommunale sundhed! <