Indhold

08.05.18 08:23

KL's forhandlere klar til at lægge arm med finansministeren

KL's forhandlere klar til at lægge arm med finansministeren

Jacob Bundsgaard og Martin Damm skal i dag til det første forhandlingsmøde med regeringen om kommunernes økonomi for 2019. Foto: Lars Horn / Baghuset

I dag lyder startskuddet for forhandlingerne mellem KL og regeringen om de økonomiske rammer for kommunerne i 2019. KL's forhandlere går til det første forhandlingsmøde med et klart krav om et løft af både service- og anlægsrammen.

"Kommunerne får flere borgere, og det er vores økonomi nødt til at være gearet til. I 2019 vil vi have cirka 31.000 borgere mere end i år, og befolkningsvæksten er primært i de ældste aldersgrupper, som kommunerne har større udgifter til – og færre indtægter fra. Derfor går vi til økonomiforhandlingerne med et krav om bedre økonomiske rammer."

Sådan siger Jacob Bundsgaard, som i marts blev valgt som KL-formand og i dag går ind til sit første møde som chefforhandler for KL i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. På den anden side af bordet er topforhandleren finansminister Kristian Jensen (V).

KL's hovedkrav er, at kommunerne skal have flere penge til at varetage den borgernære velfærd. Det er nødvendigt, fordi befolkningstallet stiger – og at der ikke mindst kommer flere ældre. Alene fra 2018 vil antallet af borgere mellem 65 og 80 år stige med 13.700, og antallet af borgere over 80 år vil formentlig stige med næsten 8.300. Og i løbet af de næste fem år vil antallet af +80-årige stige med, hvad der svarer til befolkningstallet i en gennemsnitlig kommune.

Flere borgere skal hjælpes i hverdagen

KL-næstformand Martin Damm er den anden del af KL's tandem ved forhandlingerne, og dermed bliver KL's politiske forhandlerteam det samme som de to seneste år.

"Det er helt afgørende, at kommunerne får de nødvendige økonomiske rammer til at udvikle kernevelfærden til borgerne. Det kræver et løft af servicerammen i 2019. Det stigende antal borgere er en væsentlig faktor. Men det forstærker presset på kommunerne, at vi også skal varetage flere sundhedsopgaver, og antallet af borgere med diagnoser stiger kraftigt. Det betyder, at vi skal afsætte væsentligt flere ressourcer til at hjælpe borgere i hverdagen," siger Martin Damm.

Kommuner skal kunne investere mere i anlæg

Kommunerne har også akut behov for at få løftet niveauet for, hvor meget kommunerne må investere i nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger og anlæg. En ny KL-rundspørge til de kommunale økonomichefer viser, at kommunerne har behov for at investere i anlæg for 21 milliarder kroner næste år, hvilket er hele 4 milliarder mere, end de må bruge i år. Og det er især og skoler, som kommunerne har brug for at investere i til næste år.

"Kommunerne har stort behov for at investere i nye bygninger og anlæg, så vi kan tilpasse os befolkningsudviklingen i den enkelte kommune. I mange tilfælde er det også nødvendigt at investere for at kunne høste effektiviseringer på driften. Dertil kommer, at vi må erkende, at vi har et efterslæb på vedligeholdelsen af ikke mindst vejene, som vi er nødt til at få rettet op på," siger Jacob Bundsgaard.

Ud over bedre økonomiske rammer for både service og anlæg går KL blandt andet også til forhandlingerne om et krav om at fastholde det såkaldte finansieringstilskud, som i år er på 3,5 milliarder kroner og sikrer, at alle kommuner har likviditet til at klare dagen og vejen.

"Det var med stor ærgrelse, at KL kunne konstatere, at de politiske forhandlinger på Christiansborg om en revision af udligningsændringen brød sammen. Og den økonomiske usikkerhed, som det betyder for mange kommuner, gør det helt nødvendigt at fastholde finansieringstilskuddet," siger Martin Damm.

Se også