Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.10.12 14:15

Intet grundlag for at konkludere om kommunernes budgetter

Intet grundlag for at konkludere om kommunernes budgetter
Det er endnu for tidligt at konkludere, hvad kommunerne bruger af udgifter til dagtilbud i budget 2013. Budgetterne er endnu ikke gjort op på landsplan.

Pædagogernes fagforening BUPL har spurgt kommunerne, om der er vækst, reduktion eller uændret niveau i den enkelte kommunes budget på dagtilbudsområdet næste år. Men det siger intet om kommunernes indsats på dagtilbudsområdet i 2013.

Se også

Mange kommuner har et faldende børnetal, og selvom en sådan kommune bruger færre penge til opgaven næste år, kan den sagtens have en højere udgift per barn.  

”I KL undrer vi os over, at BUPL allerede på nuværende tidspunkt kan konkludere noget om kommunernes indsats, når data om budgetterne ikke er sammenfattet for hele landet. Men der er måske en særlig hensigt med at drage en hurtig konklusion,” siger KL’s cheføkonom, Jan Olsen.

”Kommunernes budgetlægning er først lige afsluttet, og der går fortsat noget tid, inden resultaterne af budgetlægningen på landsplan er opgjort. Derfor er det alt for tidligt at konkludere på resultaterne, men vi forventer, at de samlet for alle 98 kommuner vil vise en styrket kommunal indsats på dagtilbudsområdet,” fortsætter han.

BUPL’ s opgørelse tager ikke tager højde for, at kommunerne står over for et fald i antallet af 0-5-årige på knap 6.000. Det betyder, at kommunerne samlet set skal reducere budgetterne, hvis man teoretisk forestiller sig, at de skal fastholde uændret personalekvotient per barn i dagtilbuddene.  

I økonomiaftalen for 2013 har KL og regeringen aftalt at styrke kvaliteten i dagtilbud, og kommunerne arbejder i disse år målrettet med netop dette. Men udfordringerne er forskellige, og derfor er der flere veje til at opnå bedre kvalitet. Nogle kommuner har fx fokus på sprogstimulering og planlægning af læringsforløb, mens andre løfter normeringerne for socialt udsatte børn. Aftalen indebærer, at det er op til den enkelte kommune selv at vurdere, hvordan kvaliteten i de enkelte dagtilbud løftes.

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes