Indhold

02.03.16 11:07

Interview: Historisk hårde forhandlinger forude

Interview: Historisk hårde forhandlinger forude

Det er første gang, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (th.) iklæder sig rustningen som næstformand og går til forhandlinger i Finansministeriet. KL’s formand, Martin Damm (tv.), går til økonomiforhandlinger for tredje gang. Foto: Nicolai Lorenzen

Omprioriteringsbidraget og flygtningesituationen har ændret spillereglerne. Sammenhold og fælles forståelse er vigtigere end nogensinde, siger KL’s formand og næstformand i et interview i Danske Kommuner.

Om cirka tre måneder begynder armlægningen med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om kommunernes økonomi for 2017 for alvor. Det bliver et nyt KL-makkerpar, der går ind ad døren til Finansministeriet for at forhandle. For Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), er det tredje gang som formand, men for Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), er det første gang som næstformand.

Økonomiforhandlingerne er en rituel dans, men denne gang er det anderledes, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Der er pillet ved grundtrinene. Ifølge Damm og Bundsgaard bliver der tale om historisk hårde og usædvanlige forhandlinger. Det skyldes flere ting, men først og fremmest er der omprioriteringsbidraget, som regeringen indførte som princip ved forhandlingerne sidste år. Her tog man 2,4 milliarder kroner ud af kommunernes økonomi, svarende til én procent af kommunernes samlede økonomi. Regeringens idé er, at pengene kan flyttes rundt i den samlede offentlige økonomi. Hvilket i regeringens optik også kan være skattelettelser. Ifølge regeringen er 1,9 milliarder kroner imidlertid kommet tilbage til kommunerne i 2016, eller som KL formulerer det: ”Så lykkedes det KL at reducere virkningen for 2016 til 0,5 milliarder kroner.”

En ny dynamik

"De forhandlinger, vi står overfor, bliver historisk vanskelige på grund af budgetloftet og en musketered på Christiansborg, der betyder, at et flertal stemmer for den økonomiaftale, der bliver lavet uanset hvad. Og så er der omprioriteringsbidraget. De tre ting gør, at dynamikken er helt anderledes, og derfor har vi i optakten til forhandlingerne brug for en tættere koordinering og fælles forståelse af de behov og de store udfordringer og problemer, der er med til at få økonomien til at hænge sammen. Det er vigtigere end nogensinde, at vi er koordinerede og på samme side, når vi rammer forhandlingerne i juni måned," siger Jacob Bundsgaard.

Musketereden Bundsgaard refererer til handler om, at partierne V, DF, R og S indgik en aftale om at stemme for sidste års økonomiaftale og fremtidige aftaler uanset hvad, også efter et eventuelt regeringsskifte. Det styrker regeringens forhandlingsposition. Til gengæld har regeringen en anden stor udfordring, der også kan gøre forhandlingerne vanskelige. Den meget snævre Venstre-regering er tvunget til at være lydhør over for alle partierne i Folketinget for at kunne sikre sig de nødvendige 90 mandater. Den skal forhandle sig igennem Folketinget fra sag til sag for at hente de nødvendige mandater. Selv om regeringen grundlæggende er enig i, at der skal være et kommunalpolitisk råderum, så kan det betyde ustabilitet og fare for detailstyring af kommunerne, når partiernes mærkesager skal opfyldes.

Dialog hele vejen

Sammenhold de 98 kommuner imellem er vigtigt i den nuværende situation. Derfor vil KL styrke dialogen og kommunikationen med kommunalbestyrelserne i optakten til økonomiforhandlingerne. Det sker ved at fordoble antallet af de regionale møder, KL holder op til forhandlingerne, fra tre til seks, og mødetidspunktet er ændret, så de passer bedre til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har fuldtidsarbejde ved siden af.

"Der er mange led i dette her, og der taber man nemt noget kommunikation undervejs. Vi har tradition for at holde optaktsmøder til økonomiforhandlinger, men det har typisk været borgmestrene og ganske få andre, der har bidt til der. Resultat har været, at vi nok er blevet koordineret med borgmestrene, men når de så kommer hjem i deres byråd og kommunalbestyrelser, så er de måske ikke med. Det duer ikke. Vi skal bredere ud og have fat i større dele af kommunalbestyrelserne," siger Martin Damm.

Ellers kan det give problemer.

"Vi skal have dialog, før vi går ind i forhandlingslokalet og også under og efter. Hvis kommunalbestyrelserne ikke er med på turen og giver input, så opstår der potentielt 98 konflikter bagefter, fordi nogen ved, hvad det handler om, og andre ikke gør. Vi skal have mange flere med i arbejdet. Vi skal fremstå så enige som muligt, så budskabet fra kommunerne står meget tydeligt, når vi iklæder os rustningen og går ind til forhandlingerne," siger Martin Damm.

Bitter erfaring

Ved økonomiforhandlingerne sidste år erfarede KL, hvor væsentligt det er, at forbindelseslinjerne til baglandet fungerer. I medierne blev det udlagt, som om KL’s forhandlere  havde indgået en aftale om omprioriteringsbidraget med den spritnye regering. Det vakte stor frustration mange steder i baglandet.

"Det fremstod i medierne, som om vi havde aftalt og blåstemplet, at omprioriteringsbidraget skulle køre i 2016 og de næste tre år. Det var lodret forkert. Sagen er, at alle kommuneaftaler starter oppe i toppen med en overskrift, hvor der står: ”Den til enhver tid siddende regerings fjendtlige handlinger mod kommunerne. Vi (regeringen, red.) påtænker at indføre for eksempel et omprioriteringsbidrag.” Så sætter man en streg, og så er det det, der står nedenunder, man forhandler om, "siger Martin Damm.

Men sagen var svær at forstå.

"Jeg talte med vanvittigt mange medier og prøvede at forklare journalister, at deres baggrundsforståelse var forkert. Det er stort set umuligt at trevle sådan en op, når først den er plantet. Der er en bestemt version, der bliver gentaget, men årsagsforklaringen mangler. Så sidder borgmestre og lokalpolitikere og læser avisen i sommerferien og spørger: ”Hvad pokker er det?” Det var faktisk en rimelig god aftale, der blev lavet, men den blev udlagt som det modsatte," siger Martin Damm.

Jacob Bundsgaard nikker.

"Min vurdering er, at vi vandt forhandlingen, men tabte kommunikationen efterfølgende. Vi kom til at stå og forklare utrolig mange gange, at omprioriteringen helt og holdent var regeringens idé og ikke vores. I stedet for at forklare, at aftalen for 2016 egentlig var okay," siger han.

Forhandlingsmandatet

Omprioriteringsbidraget bliver et varmt emne i optakten til dette års økonomiforhandlinger. Der er debat i det kommunale bagland om, hvorvidt man skal indsnævre rammerne for KL’s forhandlingsmandat. Det bliver uden tvivl en af de heftigste debatter på Kommunalpolitisk Topmøde i næste uge i Aalborg. Det er KL’s delegeretmøde, og Frederikshavns Byråd har stillet et forslag. Her står blandt andet:

”Det (omprioriteringsbidraget, red.) vil føre til omfattende forringelser af den borgernære velfærd. Derfor bakker KL’s delegeretmøde KL’s bestyrelse op i dens fortsatte anstrengelser for at opnå en økonomiaftale for 2017, der ikke påfører kommunerne minusvækst.”

Er det overhovedet en mulighed, at kommunerne slipper af med omprioriteringsbidraget igen? Ifølge Bundsgaard skal man da gøre forsøget.

"Inden vi går i gang med forhandlingerne, skal vi lige diskutere med regeringen, om det ikke var en dårlig idé med omprioriteringsbidrag."

Det er Martin Damm enig i, men frygter, at Christiansborg har forelsket sig i det.

"Set fra Christiansborg betyder det jo, at de potentielt kan flytte friske midler ind til deres prioriteringer. Vi har set det før. Den tidligere S-R-SF-regering trak også et milliardbeløb ud af kommunernes økonomi og gav nogle af dem tilbage målrettet børn og sundhed. Det hed bare ikke omprioriteringsbidrag. Forskellen er, at nu er det indført som en automatisk mekanisme, der fjerner 2,4 milliarder kroner hvert år. Så er det op til os at pløje så meget hjem som muligt igen. Det har ændret spillet. Når vi før gik ind i forhandlingslokalet, så handlede det om at sætte så lidt til som muligt. Nu handler det om at vinde så meget som muligt tilbage af det, man allerede har sat til," siger han.

Trepart topart

De verserende trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og topartsforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen om flygtningesituationen er et andet element, der gør optakten til økonomiforhandlingerne anderledes.

For Martin Damm er det afgørende, at trepartsforhandlingerne ender med nogle fornuftige løsninger, der kan få flygtningene integreret på arbejdsmarkedet.

"Det hjælper jo ikke, at kommunerne står og fyrer i pejsen, hvis der ikke er træk i skorstenen. Arbejdsmarkedets parter og regeringen skal levere trækket i skorstenen i form af jobmuligheder for flygtningene. Hvis de ikke kommer med løsninger, er det et problem. Man kan sige, at hvis det bliver et nej, er det jo også et svar. For så siger man ja til, at disse store befolkningsgrupper vil lægge beslag på alt økonomisk råderum i dansk økonomi fremover, "siger Martin Damm.

Samtidig er der topartsforhandlinger mellem regeringen og KL om håndteringen af flygtningesituationen. 

"Flygtningesituationen er ekstraordinær og bryder med den kadence og måde, tingene ellers kører på. Da vi forhandlede kommunernes økonomi i juni sidste år, anede vi jo ikke, at situationen ville udvikle sig, som den gjorde. Derfor er det nødvendigt, at vi gennemgår konsekvenserne og økonomien i dette her," siger Martin Damm.

At Claus Hjort Frederiksen slår sig i tøjret og vil gøre alt for at undgå en ekstra økonomiforhandling med kommunerne om flygtninge inden de rigtige økonomiforhandlinger til juni, viste han tydeligt ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg i januar. Her sagde han, at kommunerne havde fået penge til opgaven i år, og at han var ”træt af at høre kommunernes evige jammer om, at det nu går ud over den etbenede og den halte…” Et voldsomt udfald, der vakte vrede i det kommunale verden, også i eget parti.

"Vi må have finansministeren til æde sin hat. Vi kan ikke tale om flygtninge uden at tale om økonomi," siger Jacob Bundsgaard.

Stærkt sammenhold

Her på tærsklen til de store og svære forhandlinger opfordrer formanden kommunerne til at tænke stort.

"Når man bliver presset og truet udefra, kan man have en tendens til at gå ind i sig selv for at redde sig selv. Men faktisk er behovet for fælles løsninger større. Når vi for eksempel skal forhandle om rammerne for anlæg, så kan de fattige kommuner sige, at det er vi ligeglade med, for vi har alligevel ikke råd til noget, bare vi får penge til vanskeligt stillede kommuner. Men der er nogle kommuner, der har brug for anlæg."

"Det er væsentligt, at vi ikke ser snævert på vores egen kommunes behov og forsøger at overleve hver for sig. Der er det vigtigt, at vi bider smerten i os og siger, hvad der er godt for kommunestyret. Kan vi forhandle noget hjem, der er til glæde for et udvalg af kommuner, så skal vi hjælpe til med det. For næste gang bliver der måske forhandlet noget hjem, som man selv får glæde af," siger Martin Damm til Danske Kommuner.

Dobbeltinterviewet "Historisk hårde forhandlinger forude" bringes i det seneste nummer af Danske Kommuner

 

Dialogmøderne

Tid og sted for de seks regionale møder er følgende:

Mandag den 4. april kl. 16.00-18.00: København

Torsdag den 7. april kl. 16.00-18.00: Holstebro

Fredag den 8. april kl. 14.00-16.00: Slagelse (Bemærk andet tidspunkt)

Mandag den 11. april kl. 16.00-18.00: Rebild

Tirsdag den 12. april kl. 16.00-18.00: Billund

Tirsdag den 19. april kl. 16.00-18.00: Odense

Se alle artikler i temaet

Annonce

Annonce

Annonce