Indhold

03.01.18 15:48

Hvad gør de kommuner, der er billigere end os?

De politiske budgetdrøftelser kan kvalificeres med nøgletalsanalyser. Hedensted Kommune præsenterede på KL's netop afholdte datakonference, hvordan de arbejder med potentialepakker. Her kobles dataanalyser med konkret inspiration fra andre kommuner. Tekst af Peter Riis, chefkonsulent KL’s Økonomiske Sekretariat

Ingen kommunalbestyrelser slipper uden om at snakke effektiviseringer, omprioriteringer og besparelser. For mange kommuner er det barske krav og beslutninger, der skal gennemføres, når budgetterne skal hænge sammen. Samtidig ønsker man som kommunalpolitiker at have et råderum til at prioritere nye initiativer og innovation. Hvis det skal hænge sammen, stiller det krav til forvaltningen om at levere skarpe budgetanalyser. Og her er det ikke altid nok at gøre det samme som sidste år. Der skal tænkes kreativt, og der skal findes nye metoder og redskaber.

Hedensted Kommune skulle tilbage i 2016 finde 54 millioner kroner for at få budgettet for 2017 til at hænge sammen. Derfor skabte byråd og forvaltning et fælles koncept til at gennemgå alle områder for effektiviserings- og besparelsespotentialer.

På KL’s nyligt afholdte datakonference ”Når data skaber velfærd” præsenterede kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, hvad Hedensted Kommune konkret gjorde i 2016. Det var første gang, at KL afholdt en sådan datakonference, hvor over 400 deltagere fik ny inspiration og konkrete ideer til, hvordan data kan skabe værdi. 

Potentialepakker

Hedensted Kommune kalder konceptet for potentialepakker. En potentialepakke angiver et overordnet økonomisk potentiale på et givent område, når der sammenlignes med de kommuner, der anvender færre ressourcer end Hedensted. Potentialepakkerne hænger tæt sammen med kommunens samlede strategi om kernefokus, øget vækst og råderum til innovation. I budgetprocesserne for 2017 og 2018 har potentialepakkerne været et værktøj til at kvalificere de politiske drøftelser i byråd og udvalg.

Byrådet får tidligt i budgetprocessen fremlagt de første overordnede beregnede potentialer, når der sammenlignes med de billigste kommuner. Herefter undersøger forvaltningen helt konkrete initiativer fra udvalgte sammenligningskommuner. Initiativer som byråd og udvalg efterfølgende drøfter om Hedensted også skal forfølge.

Nysgerrig tilgang til data

Konkret beregner Hedensted Kommune potentialepakkerne ved for det første at sammenligne kommunens udgiftsniveau med den fjerdedel af landets kommuner, der anvender færrest ressourcer i KL’s årlige nøgletalspublikation ”Kend din Kommune”. På områder, hvor der ikke er nøgletal i ”Kend din Kommune”, laver Hedensted selv nøgletalsanalyserne med FLIS. 

Disse overordnede sammenligninger suppleres med mere dybdegående analyser på FLIS-data, hvor kommunen vurderer udgiftsudviklingen over tid i Hedensted sammenlignet med andre kommuner. Hvad ville potentialet være i Hedensted, hvis man havde samme udvikling som en kommune, der har knækket en stigende omkostningsudvikling?

Udgangspunktet er en åben og nysgerrig tilgang til datasammenligninger med andre kommuner. At bruge de mange data og nøgletal til at gennemlyse kommunen fra a til z. På nogle fagområder vil resultaterne vise, at Hedensted har et lavt udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige kommuner, så analyserne ikke peger på yderligere potentiale. Men på mange fagområder vil man beregne et potentiale, som giver anledning til at undersøge, hvad de billigere kommuner rent faktisk gør, og om dette kan give anledning til at igangsætte konkrete initiativer i Hedensted.

Dialog om tiltag bag tallene

Selvom Hedensted sammenligner sig med de billigste kommuner, betyder det ikke, at kommunen mener, at billigst nødvendigvis er bedst. Men sammenligningerne skal skabe en nysgerrighed på at undersøge de kommuner, der bruger færrest ressourcer. Hvad ligger bag deres tal? Er der et lavere serviceniveau, eller organiserer andre kommunerne sig på en smartere måde? Er der på nogle områder bevidst valgt et højt serviceniveau i Hedensted?

Potentialepakkerne stopper derfor ikke med talanalyser. De steder, hvor byrådet er nysgerrige på virkeligheden bag tallene, undersøger forvaltningen, hvad udvalgte kommuner rent faktisk gør. Det kan eksempelvis være en kommune, der har formået at knække en vækst i administrationsudgifterne i samme periode, som Hedensted selv har oplevet en tilvækst.

Det kræver dialog med de andre kommuner og måske ligefrem et kommunebesøg, hvor man bliver klogere. Erfaringen er, at det er her, potentialepakkerne for alvor får værdi. Og ikke kun værdi for Hedensted Kommune, men også for den kommune der bliver kontaktet. Det skaber ahaoplevelser, inspiration og nye netværk.

Derfor er det også en prioriteret indsats i Hedensted Kommune at kunne løfte sådanne analyser selv i stedet for at købe dem som konsulentrapporter. Hermed kan man både opnå en øget nysgerrighed i sin organisation på andre kommuners løsninger, sikre ejerskab til analyserne og skabe nye kontakter og netværk.

Kvalificerede drøftelser

Når de konkrete initiativer i udvalgte sammenligningskommuner er undersøgt og beskrevet, bliver de præsenteret for de politiske udvalg med et skøn over de økonomiske potentialer i potentialepakkerne. Herefter har udvalg og byråd et stærkere grundlag til næste fase i budgetdrøftelserne. 

Og erfaringerne er gode. Eksempelvis kunne potentialepakker på voksenhandicap- og ældreområdet understøtte, at byrådet kunne igangsætte en genopretningsplan i udvalget social omsorg, der dækker de to områder med henblik på at nedbringe udgifterne. På skoleområdet brugte byrådet potentialepakkerne til at vurdere skolestrukturen. Resultatet blev her en kvalificering af, hvordan man kan fastholde en relativ decentral skolestruktur, uden at det skaber et højt udgiftsniveau.

Nye muligheder med nøgletal

Et af de værktøjer, Hedensted Kommune bruger, er KL’s årlige udgivelse af centrale nøgletal i ”Kend din Kommune”. Netop nu lægger KL sidste hånd på næste version, der lanceres til KØF 2018 den 11.- 12. januar 2018. Her vil kommunerne igen få opdaterede nøgletalsanalyser på tværs af fagområder.

De mere detaljerede og kommunespecifikke analyser har Hedensted primært lavet med FLIS-data i kommunens ledelsesinformationssystem. FLIS er kommunernes fælles datavarehus og nøgletalskoncept, som opdateres hver måned med aktuelle udgifter og aktiviteter på en række fagområder. Inden for de kommende år bliver FLIS udvidet med nye områder og nøgletal. Der kommer for eksempel nationale sundhedsdata og nye nøgletal, der belyser sammenhængen på tværs af sektorer, herunder socialområdet, beskæftigelse og sundhed.

Målsætningen fra KL er på bedst mulig vis at understøtte kommunernes lokale drøftelser af, hvordan man skaber effektiviseringer og politisk råderum til at prioritere nye initiativer, vækst og innovation. Både med nøgletal, data og formidling af de gode historier i artikler og på konferencer. Så sæt allerede nu kryds ved næste års datakonference, der bliver afholdt den 29. november 2018. •

Yderligere materiale

Se også

Annonce

Annonce

Annonce