Indhold

01.05.18 11:37

Høst frugten af rehabilitering

13 kommuner har sammen med KL offentliggjort en ny rapport, der viser de foreløbige resultater af fælles bestræbelser på bedre at understøtte styringen på det sociale område med data for borgernes udvikling.

De senere år har kommunernes indsats på det sociale område gennemgået et paradigmeskifte fra at tage sig af borgerne til i højere grad også at arbejde for at gøre dem selvhjulpne. Inspireret af erfaringerne på ældreområdet er fokusset i dag på rehabilitering.

I et økonomisk perspektiv er spørgsmålet da, om kommunerne også formår at høste frugterne af det rehabiliterende arbejde? Med andre ord om og hvordan kommunerne kan sikre, at budgettet tilpasses i det omfang, det lykkes at gøre borgerne mere selvhjulpne? 

Disse spørgsmål var afsættet for, at KL sammen med 13 kommuner satte et projekt i gang i foråret 2017 med det formål, at kommunerne i højere grad bruger viden om borgernes udvikling i den økonomiske styring på det sociale område. Bagtæppet var og er, at mange kommuner oplever, at flere borgere efterspørger hjælp til et handicap eller en psykisk lidelse. Samtidig er virkeligheden, at kommunerne skal håndtere den større efterspørgsel inden for samme økonomiske ramme.

Kommuner sætter mål og opnår resultater

Projektet viser, at det rehabiliterende fokus er slået igennem i den forstand, at der i 93 procent af de indberettede sager er sat mål for borgerens udvikling. Deltagerkommunerne bekræfter, at afsættet for kommunens indsats over for den enkelte borger er eksplicit formulerede, smarte mål for indsatsen, og at den løbende opfølgning på borgeren er centreret om at følge op på og revurdere målene.

Analysen viser samtidig, at kommunerne i vid udstrækning har succes med deres indsatser: Omkring halvdelen af de indsatsmål, der er sat, er helt eller delvist opfyldt, når kommunen følger op. 

En udfordring er imidlertid, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem en positiv udvikling på de indsatsmål, der er opstillet for borgeren, og borgerens støttebehov. Projektet afdækker således, at der ikke i dag er data for udviklingen i borgernes støttebehov, idet det ikke er støttebehovet, som kommunen direkte følger op på. Kommunerne bruger i stort antal VoksenUdredningsMetoden (VUM) til at udrede borgerne, ligesom en del kommuner bruger værktøjet FagligeKvalitetsOplysninger (FKO) til den faglige opfølgning på indsatsmålene. Hverken VUM eller FKO giver dog løbende data for borgerens støttebehov, som kan bruges i den økonomiske styring.

Projektet har bekræftet, at der på det sociale område er et stykke vej imellem hvilke data, der er ønskværdige i den faglige og økonomiske styring, og hvilke data den enkelte kommune har til rådighed. En central del af projektet har derfor været at kortlægge kommunernes dataudfordringer på området, jf. boksen.

På trods af de betydelige dataudfordringer, projektet har afdækket, viser drøftelserne med deltagerkommunerne også, at der findes håndtag, som kommunen kan bruge til at styrke styringen lokalt.

Styrk ledelsesinformation

For det første bør kommunen beslutte sig for, hvad den vil styre efter og herefter gøre en indsats for at finde eller skabe data, der gør denne styring mulig gennem ledelsesinformation. Cases i projektrapporten viser, at der også på den korte bane er veje herfor. Tilsvarende er kommunerne enige om, at potentialet ved bedre ledelsesinformation er til stede og skal forfølges.

Tænk økonomien med i mål og opfølgning

For det andet er projektkommunerne enige om, at der ligger et potentiale ved i højere grad at inddrage en økonomisk vinkel i de faglige målsætninger for borgerne, for eksempel i form af en tidshorisont for indsatsen, når det er rimeligt at forvente en positiv udvikling hos borgeren. Tilsvarende er der enighed blandt kommunerne om det hensigtsmæssige i at differentiere opfølgningshyppighed efter udviklingsperspektivet for borgeren og intensiteten i indsatsen, sådan at der følges hyppigt op på intensive indsatser og for borgere med stort progressionspotentiale. Erfaringer fra flere af kommunerne peger på, at hyppig opfølgning i sig selv kan være et effektivt værktøj til at skubbe på en udvikling.

For det tredje skal kommunen naturligvis også følge op på de tidshorisonter eller lignende orienterede mål, der sættes. Med andre ord kan det økonomiske perspektiv med fordel også indlemmes i de løbende opfølgninger med borgerne. Projektkommunerne er enige om, at et fælles it-system mellem udfører og myndighed kan bidrage hertil ved at skabe en fælles platform for kommunikation om borgerne og disses mål og resultater. Et fælles kommunikationssystem kan understøtte myndigheds orientering om borgerens udvikling og giver dermed mulighed for at tilpasse indsatsen, også økonomisk.

Skab rehabilitering gennem kultur og incitamenter

Også med et fælles it-system kan det dog være en barriere, at udfører ikke har incitament til at oplyse myndighed om et lavere støttebehov, hvis budgettet dermed tilpasses – og reduceres. 

Blandt kommunerne i projektet er der bred enighed om, at det afgørende i denne sammenhæng såvel som i arbejdet for at rykke borgerne er en fælles og entydig mission i hele organisationen om at arbejde for at gøre borgerne selvhjulpne og uafhængige af kommunens hjælp. Når det er sagt, viser projektet også, at den rehabiliterende mission godt kan hjælpes på vej af strukturer, der understøtter frem for modvirker denne. Eksempelvis i form af positive incitamentsmodeller, der også på den økonomiske bane motiverer udfører til at reducere borgerens støttebehov.

Arbejdshandskerne skal på

Projektet leverer ikke en grydeklar opskrift på, hvordan den enkelte kommune kommer i mål med bedre data, faglig og økonomisk styring på det sociale område, men viser at bestræbelserne i høj grad er relevante. De deltagende kommuner har givet indspil til arbejdet i den enkelte kommune med at rykke på dagsordenen, ligesom konklusionerne i projektet vil føde ind i det videre arbejde med at forbedre data og styring på området. Dette blandt andet i regi af KL’s projekt om Fælles Faglige Begreber, der arbejder med skabe forudsætningerne for en struktureret og systematisk dokumentationspraksis på tværs af danske kommuner på området. 

En samlet afrapportering fra projektet kan findes på KL’s hjemmeside. •

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce