KL sætter fokus på fastsættelsen af serviceniveauer på det specialiserede socialområde på to temadage. På temadagene vil der blive givet svar på mange af de spørgsmål, som opstår, når man i kommunerne beslutter sig for at gå i gang med udviklingen af serviceniveauet.
Gode serviceniveauer er uvurderlige arbejdsinstrumenter i den faglige og økonomiske styring og ledelse på såvel det specialiserede børne- og ungeområde som det specialiserede voksenområde.
Men hvad er et godt serviceniveau? Hvordan bliver det til? Hvordan kan det implementeres, så det konkrete, individuelle skøn respekteres?
På denne temadag får du som deltager en række aktuelle, konkrete og nuancerede svar på disse spørgsmål.
Politikere, som deltager, vil opnå inspiration og perspektiver på arbejdet med udviklingen af serviceniveauer. Chefer, ledere og medarbejdere vil herudover – på baggrund af konkrete eksempler – blive inviteret til at skabe et begyndende fundament for den proces og det indhold, som skal skabes i egen kommune.
Temadagen giver derfor et godt udgangspunkt for at udvikle, videreudvikle og implementere værdifulde serviceniveauer i egen kommune.
Programmet for temadagen og materialer herfra findes nederst på siden.
Målgruppe
Temadagen er målrettet såvel politikere som embedsmænd. Programmet er dog delt op i to dele.
Formiddagens program henvender sig til både politikere og embedsmænd i form af direktører, chefer, ledere og konsulenter, der beskæftiger sig med udarbejdelse af serviceniveauer på det specialiserede socialområde.
Eftermiddagens program henvender sig alene til direktører, chefer, ledere og konsulenter, der er involveret i udarbejdelsen af serviceniveauer på det specialiserede socialområde.
Temadagen er afholdt:
-
København: Den 6. marts 2012 kl. 9.00-15.30, Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S
- Aarhus: Den 12. marts 2012, kl. 9.00-15.30, Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C
Yderligere information
Henvendelser kan rettes til Kurt Hjortsø, voksenområdet khk@kl.dk tlf. 3370 3288 eller Jan Larsen, børneområdet jla@kl.dkb tlf. 3370 3776