Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

23.06.09 10:11

Farvel til anlægsloftet

Yderligere materiale

Leder v/ Erik Fabrin. Med økonomiaftalen kan vi nu tage afsked med det anlægsloft, som har været et besværligt bekendtskab for mange kommunalbestyrelser, skriver Erik Fabrin i lederen af en særudgave af Nyt fra KL's bestyrelse om årets økonomiforhandlinger.

Der er ikke indlagt noget loft for de kommunale anlægsaktiviteter i 2010. Og med aftalen er der næste år sikret finansiering til et anlægsniveau på 20 mia. kr. Heri indgår også mulighed for at investere i veje og i anlæg, der vil forbedre effektiviteten. Sidstnævnte har mange kommuner efterlyst siden kommunalreformen.

På anlæg har den økonomiske krise gjort regeringen mere lydhør for de kommunale synspunkter. Til gengæld må vi konstatere, at det modsatte har været tilfældet i forhandlingerne om drift. Her har krisen udgjort et dystert bagtæppe for forhandlingerne og gjort dem usædvanligt svære.

Men det er lykkedes at flytte regeringen i den rigtige retning på flere områder. Det gælder mad i daginstitutionerne, det specialiserede sociale område og hjælp til særligt nødstedte kommuner. Via midtvejsreguleringer i indeværende år understøtter aftalen desuden kommunernes likviditet.

Vi krævede 400 mio. kr. til madordningen, fordi økonomien ikke hang sammen. Det har regeringen anerkendt. Regeringen har samtidig ønsket at gøre indfasningen af ordningen mere fleksibel, så den først skal være på plads i alle kommuner den 1. januar 2011. Kommunerne får dermed bedre tid til at forberede ordningen – og kan også vælge at indfase den løbende i daginstitutionerne, i stedet for at alle institutioner skal være parate på samme tid.

På det specialiserede sociale område sikrer aftalen, at kommunerne i 2010 samlet set kan arbejde ud fra en økonomisk ramme, som gør det muligt at håndtere de aktuelle udgifter på området. Samtidig har vi aftalt med regeringen, at det er et fælles ansvar at få nedbragt de helt uholdbare vækstrater. Det betyder, at vi i kommunerne skal fokusere endnu mere på at styre udgifterne. Og det betyder, at regeringen vil bakke kommunerne op og afholde sig fra initiativer, som lægger hindringer for en strammere styring.

I optakten til forhandlingerne har tilbagemeldingerne fra medlemskredsen været klar: Et mindre antal kommuner er økonomisk nødlidende og har derfor særlige behov. Det har vi været meget opmærksomme på i forhandlingerne.

Det afspejler flere elementer i aftalen. For det første hæves puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner til 500 mio. kr. For det andet bliver der oprettet en særlig skattepulje på 500 mio. kr., som vil give et meget lille antal kommuner mulighed for at hæve skatten i 2010. For det tredje har vi forhandlet os til markant bedre lånemuligheder. Og endelig for det fjerde indgår det i aftalen, at en del af midtvejsreguleringen af overførselsudgifterne ikke fordeles over bloktilskuddet, men i stedet fordeles på baggrund af kommunernes overførselsudgifter i regnskab 08.

Bestyrelsen har ønsket at imødekomme et behov hos et mindre antal nødlidende kommuner, men det kan ikke siges klart nok, at aftalen på ingen måde løser udligningsproblematikken. Det må ske i andet regi.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes