Indhold

11.03.11 14:02

Ændret den 15.03.11

Faktaark: Den overordnede kommunaløkonomi

Kommunernes samlede økonomi fylder ca. halvdelen af det samlede offentlige forbrug, hvoraf langt størstedelen bruges til service på de borgernære områder som folkeskole, indsatsen for sårbare børn og unge samt handicappede. Nedenfor finder du en række fakta om kommunernes økonomi både vedrørende de store serviceområder, kommunernes skatteindtægter og anlægsinvesteringer samt deres effektiviseringsindsats.

Kommunale udgifter til service

  • Rammerne for de samlede kommunale udgifter under ét fastlægges årligt i en aftale om kommunernes økonomi, som indgås mellem regeringen og KL – herunder også rammerne for de samlede kommunale udgifter til service.
  • Kommunernes samlede udgifter til service udgør i budget 2011 ca. 232,2 mia. kr., hvilket er ca. 1,2 mia. kr. under det forudsatte niveau i økonomiaftalen for 2011.
  • Med virkning fra 2009 blev op til 1 mia. kroner af statens bloktilskud til kommunerne gjort betinget af, at de kommunale serviceudgifter ikke stiger mere, end KL og regeringen har aftalt. Fra 2011 er det op til 3 mia. kroner af statens bloktilskud, der er gjort betinget.
  • Fra og med 2011 har Folketinget indført en sanktion på de kommunale serviceudgifter, såfremt det endelige regnskab overstiger det aftalte niveau. Op til 3 mia. kr. af kommu-nernes bloktilskud er betinget af, at kommunerne under ét ikke overskrider det aftalte ni-veau for serviceudgifterne.
  • Kommunernes budget 2011 på 232,2 mia. kr. svarer til et fald på ca. 5 mia. kr. i forhold til udgifterne i 2009, som er det senest kendte regnskab.
  • Siden regnskabet i 2007, som var første år efter kommunalreformen, er de samlede udgifter til service steget med ca. 1 pct. frem til budget 2011, når der korrigeres for nye opgaver mm.
  • Kommunernes serviceudgifter dækker udgifterne til bl.a. dagtilbud, folkeskole, udsatte børn, voksne handicappede, sundhed, ældre, miljø og veje og trafik (fordelingen fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Danmarks Statistik


 

Kommunale skatteindtægter

  • Hovedparten af det kommunale skatteprovenu kommer fra skattekilder, hvor den enkelte kommune selv kan påvirke provenuet, f.eks. almindelig indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. 
  • For de øvrige skatters vedkommende - f.eks. selskabsskat - er der tale om statsligt fastsatte skatteprocenter, hvor kommunen modtager en fast andel af det samlede offentlige provenu. Den høje grad af selvstændighed i skatteudskrivningen er ret enestående i Europa, men hænger sammen med filosofien om, at ”den, der bestiller musikken, også skal betale”.
  • Siden 2002 har kommunerne været omfattet af skattestoppet, hvilket indebærer at den gennemsnitlige indkomstskat, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromille på forret-ningsejendomme holdes uændret. Skattestoppet har ændret på den enkelte kommunes fi-nansieringsmulighed, da en kommunes adgang til en skattestigning nu skal modsvares af en anden kommunes skattesænkning for at overholde skattestoppet.
  • I 2009 indførte regeringen en skattesanktion, hvis kommunerne under ét ikke overholdt skattestoppet.
  • Kommunerne budgetterer i 2011 med skatteindtægter for ca. 227,4 mia. kr.
  • Kommunernes skatteindtægter i budget 2011 dækker indkomstskat, grundskyld, dæk-ningsafgift, selskabsskat og øvrige skatteindtægter herunder forskerskat og dødsboskat (fordelingen fremgår af nedenstående figur).

 

Kilde: Danmarks Statistik

 

Kommunale udgifter til anlægsinvesteringer

  • Kommunerne budgetterer i 2011 med bruttoanlægsinvesteringer for ca. 16,9 mia. kr.
  • Kommunernes udgifter til anlægsinvesteringer opgøres som hovedregel brutto, og ikke netto, for at få et reelt billede af aktivitetsniveauet uafhængigt af de kommunale anlægs-indtægter. 
  • Af de samlede anlægsinvesteringer i 2011 budgetter kommunerne med investeringer på de såkaldte kvalitetsfondsområder (dagtilbud, folkeskole, idrætsfaciliteter og ældre) på ca. 6,5 mia. kr.
  • De største områder på det kommunale anlægsbudget i 2011 er folkeskolen (ca. 3,6 mia. kr.) og kommunale veje (ca. 3,2 mia. kr.).

 

Kilde: Danmarks Statistik

 

Kommunernes effektiviseringsindsats


KL’s undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 (fra januar 2011) viser:

  • Kommunerne har realiseret effektiviseringsgevinster for 1,3 mia. kr. i 2010.
  • I 2011 forventer kommunerne i gennemsnit at effektivisere for 2,2 mia. kr. Det svarer til ca. 1 pct. af driftsbudgettet.
  • Hvis kommunerne kan realisere de budgetterede effektiviseringsgevinster i 2011, vil kommunerne på fem år have høstet gevinster for i omegnen af 6 mia. kr.
  • I 2010 blev 28 pct. af de samlede effektiviseringsgevinster hentet på de tre store service-områder (dagtilbud, skole- og ældreområdet). I 2011 tegner de tre områder sig for godt 37 pct. af effektiviseringsgevinsterne. Det administrative område er fortsat i fokus, og tegner sig for knap en tredjedel af gevinsterne.
  • Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra 2011. 44 pct. af effekti-viseringsgevinsterne i 2011 forventes således indhøstet gennem strukturtilpasninger, fx sammenlægning af skoler, daginstitutioner og distrikter i hjemmeplejen.

Undersøgelsen er gennemført i perioden mellem den 1. november og 15. december 2010. 88 af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Se også

 

Kontaktpersoner:


Udgifter til service og anlæg: Chefkonsulent Michael Laursen (mhl@kl.dk;        tlf. 3370 3837)
Kommunale indtægter: Fuldmægtig Jane Møller Pedersen (jmp@kl.dk;             tlf. 3370 3836)
Effektivisering: Chefkonsulent Lars Eckeroth (lar@kl.dk;  tlf. 3370 3414)