Fru Hansen bliver udskrevet hurtigere fra hospitalet, og har brug for mere pleje, når hun kommer hjem. Men der følger ingen penge med. KL skal være med til at skabe dokumentation for de mange nye opgaver.
”En af de største udfordringer i den kommende tid er de mange nye sygeplejeopgaver, der glider fra sygehusene over i kommunerne. Vi skal blive bedre til at dokumentere den opgaveglidning, så kommunerne kan sikres finansiering for opgaverne. Samtidig skal vi have en fortsat dialog med regionerne, så vi kan få overdraget opgaverne på en bedre måde,” siger formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther.
KL har derfor i 2010 gennemført projektet "Dokumentation af hjemmesygeplejen", der viser, at sygeplejerskerne primært varetager kendte opgaver som medicinhåndtering og sårpleje, men at de borgere, der modtager hjælp, har mere komplekse plejebehov. Det betyder bl.a., at sygeplejerskerne bruger en stor del af deres tid på at sikre sammenhæng og koordinering i stedet for pleje.
2. generations sundhedsaftaler
I mange tilfælde vil det være en fordel for borgerne at modtage pleje og behandling i eget hjem. Men flytningen af opgaver skal ske i et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner, så nye opgaver ikke flyttes over i en uforberedt hjemmesygepleje.
Tidsforbruget i hjemmesygeplejen
|Andet+(6,3%)|R%C3%A5dgivning +(8,3%)|%C3%98vrige+kliniske+opgaver+(11,9%)|S%C3%A5rpleje+(12,3%)|Medicinh%C3%A5ndtering+(24%)|Koordinering +(33,5%)&chp=36.12&chma=|5)
I de fem KKR har der været fokus på problemet. Fx har KKR Midtjylland taget udfordringen op i den seneste sundhedsaftale, hvor projektet "Fra opgaveglidning til opgaveoverdragelse" sikrer, at opgaverne overdrages på en fornuftig måde, så patienternes får en god pleje uanset hvilken sektor, der varetager opgaven. Sundhedsaftalerne er en vigtig brik i et sammenhængende sundhedsvæsen, og 2. generation af sundhedsaftalerne har fået langt mere dynamik og politisk indhold.
Stadig flere kronisk syge
Forebyggelse er på få år blevet en central del af kommunernes arbejde. Næsten alle kommuner tilbyder i dag rygestopkurser, og ni ud af ti kommuner har særlige tilbud til overvægtige børn.
”Kommunerne har gjort det godt på sundhedsområdet, ikke mindst i lyset af de betingelser som regeringen har givet os. Kommunerne har godt styr på den borgerrettede forebyggelse. Men det er bekymrende, at vi kan se, at de unge drikker og ryger for meget. Og her synes jeg ærlig talt, at vi må tage mere ansvar og se at få sat en effektiv prop i den udvikling, fx gennem højere afgifter på tobak og alkohol,” siger Anny Winther.
Henviste borgere til hjemmesygeplejen
|Sygehus+(43%)|Internt+personale+(9%)|Borgere+og+p%C3%A5r%C3%B8rerne+(27%)&chp=36.12)
De kommende år bliver de mange kronisk syge borgere en voksende udfordring for kommunerne. 1,7 millioner danskere lever i dag med en kronisk sygdom, og det kræver stramme prioriteringer i forebyggelsen.
”Vi skal ruste os til, at vores borgere i fremtiden vil få mange flere kroniske sygdomme. Her skal kommunerne kunne levere mere ensartede tilbud end i dag. Det kræver, at vi bliver skarpere på, hvem der skal have hvilke tilbud, hvis vi skal få pengene til at slå til,” siger Anny Winther.
Væk med grundbidraget
2010 blev også året, hvor regeringen besluttede at ændre kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet, det såkaldte grundbidrag. Grundbidraget bliver afskaffet og i stedet øges den aktivitetsbaseret medfinansiering tilsvarende med cirka seks milliarder. KL har været modstander af grundbidraget, siden det blev indført i 2007 og har hele tiden argumenteret for, at de økonomiske incitamenter bør styrkes. En medfinansiering baseret på aktiviteter er bedre, da den giver kommunerne mulighed for at spare penge, hvis de har succes med at holde borgerne sunde og raske.