Benchmarking er en systematisk sammenligning med andre for at få ny viden om egen indsats og præstation. Formålet med benchmarking er at lære med henblik på at forbedre.
Ved at sammenligne sig med andre er det muligt at lære noget om sig selv. Det gælder, både når man sammenligner resultater og de metoder, man bruger for at nå dem. Benchmarking er en konkret metode til sammenligning, hvor man fokuserer på læring og forbedring. Man kan lave sammenligninger mellem en kommunes enheder (intern benchmarking) eller med andre kommuner (ekstern benchmarking). Det afgørende er, at man vælger sammenligningspartnere, der har gode ideer og måder at arbejde på – så kommunen får inspiration til at forbedre sig selv.
Intern og ekstern benchmarking har forskellige styrker og svagheder:
Intern benchmarking:
-
Fordele: Meget læringsorienteret
-
Ulemper: Ikke mulighed for best practise i forhold til andres kommuners erfaringer
-
Eksempler: 1) Intern kommunal sammenligning af skatte- og økonomiforvaltning på kontorniveau, 2) Sammenligning af udgifter på kommunens folkeskoler.
Ekstern benchmarking:
-
Fordele: 1) Giver større spænd ift intern BM i analysen, 2) Det giver bedre mulighed for best practice
-
Ulemper: Kan være svært at sammenligne forholdene imellem de involverede kommuner (vigtigt med sikker korrektion ml. kommunerne)
-
Eksempler: 1) Analyse af forskellige kommuners administrationsudgifter, 2) Analyse af udgifterne til rengøring på ældreinst.
Benchmarking kan forbedre muligheden for at stille realistiske effektivitets- og kvalitetskrav på denne måde kan benchmarking skabe nogle af de fordele, som normalt opnås gennem konkurrence på markedet.
Benchmarking kan også anvendes til at afdække utilsigtede forskelle i kvalitet og effektivitet og kan samtidig give konkrete fingerpeg på, hvordan problemet kan løses.
Styrke ved benchmarking er, at organisationen ikke måles i forhold til abstrakte og urealistiske krav med udgangspunkt i teori – ved benchmarking måles organisationen op mod en anden eksisterende organisation. Dette betyder dog omvendt at ”best in class” ikke nødvendigvis er den bedst mulige.