KL gennemfører en opfølgende spørgeskemaundersøgelse om fastsættelse af kriterier for lavt fremmøde i daginstitutioner på baggrund af KL´s undersøgelse fra april 2010.
KL gennemførte i april 2010 en undersøgelse af kommunernes fastsættelse af kriterier for lavt fremmøde og dermed for placering af lukkedage i dagtilbud. Undersøgelsen viste, at en del kommuner fortsat ikke levede op til aftalen om afskaffelse af løsrevne lukkedage. Dels havde en del kommuner endnu ikke fastsat kriterier for lavt fremmøde, dels blev det vurderet, at en del kommuners fastsatte kriterier for lavt fremmøde ikke levede op til kravet om, at kriteriet skal afspejle en situation, hvor det er uforholdsmæssigt omkostningstungt for kommunen at holde åbent. Et kriterium på 50 pct. fravær vurderes ikke at leve op til dette krav.
KL’s bestyrelse lægger stor vægt på, at aftalen om lukkedage skal efterleves. Som følge af det ovenfor beskrevne resultat af undersøgelsen fra april 2010 besluttede KL’s bestyrelse, at der skulle udsendes et brev til de kommuner, der vurderedes ikke at leve op til aftalen, samt at der skulle følges op med en ny spørgeundersøgelse.
Spørgeskemaet bedes besvaret senest fredag den 10. december 2010.
Spørgeskemaet findes via følgende link: www.kl.dk/lukkedage. Spørgeskemaet skal besvares elektronisk. Af tekniske årsager er det nødvendigt, at spørgeskemaet besvares i én omgang, da indtastede data ved afbrud vil gå tabt. Via ovennævnte link findes både et link til den elektroniske besvarelse samt en pdf-udgave af spørgeskemaet. Pdf-udgaven kan printes ud, så det er muligt at se spørgeskemaet i sin fulde længde, før man går i gang med at lave den elektroniske besvarelse.
Spørgsmål vedr. besvarelsen af spørgsmålene kan rettes til Sune Gerts Larsen srl@kl.dk tlf.: 33 70 35 12.
Tekniske spørgsmål vedrørende selve indtastningen af spørgeskemaet kan rettes til Marie Brøndsager Bager bag@kl.dk tlf.: 33 70 35 23.