Indhold

06.12.16 10:29

Analyse af psykisk sygdom og misbrug i udsatte boligområder

I denne analyse kortlægges udbredelsen af psykiske problemer og misbrug blandt borgere bosat i forskellige typer af udsatte boligområder. Som indikation på psykiske problemer og misbrug anvendes oplysninger om borgernes brug af psykiatriske sundhedsydelser, registrerede psykiske lidelser og indskrivning i misbrugsbehandling – både alkohol og stoffer.

Analyser viser bl.a., at:

  • Beboere i almene boligområder bruger hospitalspsykiatrien og misbrugsbehandling langt mere end andre borgere. Selvom beboere i almene boligområder kun udgør en sjettedel af befolkningen, står de får mere end en tredjedel af alle kontakter i hospitalspsykiatrien, en tredjedel af alle alkoholmisbrugsbehandlinger og næsten halvdelen af alle stofmisbrugsbehandlinger.
  • Beboere i udsatte almene boligområder bruger hospitalspsykiatrien mindre end beboere i andre almene boligområder på trods af de udfordringer de udsatte områder er karakteriseret af. Forskellene er særligt markant blandt børn og unge.
  • I almene og udsatte boligområder bruger beboere med dansk baggrund hospitalspsykiatrien langt mere end beboere med ikke vestlig baggrund. Den samme etniske forskel samme gælder misbrugsbehandling.
  • Blandt psykiatripatienter fra almene boligområder er der en overvægt af patienter med skizofreni, misbrug, personlighedsforstyrrelser og posttraumatisk stress, mens der blandt psykiatripatienter, som bor uden for almene boligområder, er en overvægt af patienter med spiseforstyrrelser, autisme og ADHD.
  • Heroinmisbrug er mest udbredt blandt stofmisbrugere i behandling fra særligt udsatte boligområder, mens hash, kokain, amfetamin m.m. er mest udbredt blandt misbrugere uden for almene boligområder.
  • Brug af psykolog (med tilskud under sygesikringen) er omtrent lige udbredt i og uden for almene boligområder.

Link til analyse og Momentum-artikel