Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.10.08 13:55

Ændret den 01.06.09

10.000 km. check på fritvalgsredskaberne

Fritvalgslovgivningen på ældreområdet er efterhånden nogle år gammel. I KL har vi blandt andet brugt sommeren på at lave et eftersyn på de redskaber, vi stiller til rådighed for kommunerne på området

Det har medført, at vi nu er klar med dels en revideret timeprismodel og dels en revideret model til beregning af brugertidsprocenten (BTP).

Selve principperne i modellerne er uændrede – det er kun de regneark, som understøtter beregningerne, der er forbedret. Ændringerne er sket på baggrund af erfaringer fra en praktisk anvendelse af modellerne og bygger både på tilbagemeldinger fra kommuner og på egne erfaringer.

Principperne bag BTP-modellen er grundigt beskrevet på hjemmesiden www.brugertidsprocent.dk.

Timeprismodellen

I timeprismodellen er der foretaget forskellige mindre justeringer – blandt andet er KL’s skøn over antal aktive arbejdstimer for et årsværk blevet opdateret ifølge de generelle principper, som KL har aftalt med Finansministeriet. 

Endvidere har en del kommuner udtrykt ønske om, at modellen også skal kunne anvendes til kontrolberegninger af indeværende års priser. I den nye model er der derfor nu mulighed for at få resultatet i flere forskellige pris- og lønniveauer. 

Herudover er Timeprismodellen og BTP-modellen nu igen blevet splittet op, så der er tale om to klart adskilte modeller. Tidligere var de to modeller integreret i samme regneark, således at resultaterne fra BTP-modellen automatisk blev ført over i Timeprismodellen. Der er efter KL’s kendskab ikke nogen kommuner, der brugte denne funktionalitet. Funktionaliteten gav endvidere de kommuner, som kun ønskede at bruge Timepris-delen, problemer med at gemme deres beregninger.  I stedet for, at resultaterne automatisk overføres, er det nu tydeligt markeret i begge modeller hvilke tal, der skal overføres fra BTP-modellen, og hvor de skal indsættes i Timeprismodellen.

BTP-modellen

BTP-modellen er gennemgribende ændret. Den nye model er på samme tid både mindre og mere fleksibel end den tidligere model. 

Modellen er mindre fleksibel i forhold til, at der nu lægges op til, at modellen bruges til at beregne resultaterne fra en stikprøveundersøgelse, som følger et forholdsvist fastlagt undersøgelsesdesign. KL har udviklet et standardregistreringsskema, som i praksis har vist sig at indeholde en dækkende beskrivelse af tidsanvendelsen for medarbejdere på ældreområdet. Det forudsættes, at kommunen anvender skemaet – evt. med visse justeringer – til tidsregisteringen, og efterfølgende indtaster og bearbejder resultaterne i modellen.  

Til gengæld er modellen så mere fleksibel i forhold til, at det er blevet lettere at analysere resultaterne. 

Som standardoutput får man dels brugertidsprocenter og antal leverede timer på de lovpligtige ydelseskategorier praktisk hjælp, personlig pleje i hverdagstimer og personlig pleje på øvrige tidspunkter. Disse oplysninger kan anvendes direkte i Timeprismodellen. 

Herudover får man som standard en detaljeret oversigt over tidsanvendelsen på de enkelte tidskategorier i de forskellige områder, der indgår i undersøgelsen. At undersøgelsesdesignet er forholdsvist fastlagt indebærer endvidere, at man lettere vil kunne sammenligne sine resultater med andre kommuner, som har lavet lignende opgørelser. 

De bagvedliggende beregninger er ”åbne”, hvilket vil sige, at man i kommunen vil kunne tilpasse modellen til eget brug. Har man i kommunen et vist kendskab til såkaldte Pivot-tabeller i Excel, er det muligt at lave ret detaljerede sammenligninger på enkelte tidskategorier for medarbejdertyper, distrikter og områder mv. 

Det er selvfølgelig muligt at bede KL om at analysere på stikprøveresultatet, herunder sammenligne med andre kommuner, som en konsulentydelse. Hvis det ønskes, tilbyder KL også at forestå hele undersøgelsen samt afrapporttering på konsulentbasis.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes