Indhold

Ledertræf 2017

Ledertræf har i år fokus på ledelse på tværs. For en af tidens vigtigste – og vanskeligste – opgaver som kommunal leder er at lede på tværs. Ledertræf afholdes den 30. oktober i Kolding. Programmet er klart, og tilmeldingen er åben.

Kunsten at lede på tværs

Temaet for årets Ledertræf er ledelse på tværs. På tværs af fagligheder, på tværs af kommuner, på tværs af kommune, region og stat og på tværs af organisationer og sektorer. Alt sammen med det mål at skabe endnu større sammenhæng i indsatserne til gavn for borgerne.

På Ledertræf 2017 sætter vi temaet på dagsordenen med afsæt i den kommunale virkelighed og de kommunale visioner. Vi går tæt på muligheder og udfordringer – og giver nye perspektiver og ny inspiration til at knække nødden og komme skridtet videre.

Programmet byder bl.a. på:

  • Oplæg og workshops med regeringens Ledelseskommission: Vi har inviteret regeringens Ledelseskommission med som keynote speaker og medspiller på konferencen. Kommissionen vil dels løfte sløret for nogle af dens foreløbige overvejelser og betragtninger, dels gå i dialog med dig og de øvrige deltagere for at få jeres indspark.
  • Indblik i ledere, der lykkes: Hvad er det, der gør nogle ledere ekstraordinært dygtige? Hvilke fællestræk har de? Og hvad kan de inspirere dig til? Det har Væksthus for Ledelse undersøgt, og du kan suge til dig på en session om de syv vigtigste kompetencer.
  • Workshop med Center for Offentlig Innovation: Vær med, når lederne af to meget forskellige tværoffentlige innovationsindsatser åbner værktøjskasserne og deler gode og knapt så gode erfaringer. Du præsenteres også for den nyeste nationale viden om de gevinster, du som leder kan høste ved samarbejdsdrevet innovation.
  • Keynote om ledelse i en 'disrupted' verden: Den teknologiske udvikling bliver et af de vigtigste temaer i kommunerne, for digitalisering, robotter og kunstig intelligens vil ændre løsningen af velfærdsopgaverne og sagsbehandlingen i kommunerne markant. På Ledertræf 2017 kan du opleve  teknologi-ekspert Anders Hvid, der vil give sit bud på god ledelse i en 'disrupted' verden.

 

Annonce




Annonce

Annonce