Indhold

Programmet for Sammenhængende Digital Borgerservice

Om programmet
Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i deres møde med kommunen, og kommunen skal være digitalt tilstede, dér hvor borgeren er på nettet.

Programmet indgår i den fælleskommunale handlingsplan for 2011-2016. Programmet dækker derudover initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Kommunal deltagelse
Arbejdet i programmet udføres i tæt samarbejde med kommunerne. Der er i december 2016 nedsat styregruppe for programmet med kommunal deltagelse. Programmet kommunikerer desuden via dialogportal-gruppen ”Digital Borgerservice”. Desuden etablerer KL et netværk for Digital Borgerservice.

Konkrete indsatser
Programmet har 3 hovedspor, der samlet set understøtter kommunerne i at lave og anskaffe tidssvarende og sammenhængende selvbetjeningsløsninger. Derved gør kommunerne det nemmere at betjene sig digitalt som borger og virksomhed.

  • Fælles krav skal sikre ensartede krav til løsninger, fælles tilgang til servicedesign og en fælles referencearkitektur for selvbetjening.  Det skal sikres, at der er brugervenlige løsninger der opleves sammenhængende og effektive for brugeren, og som effektiviserer forvaltningen gennem genbrug af data og tæt integration til sagssystemerne.
  • Fælles løsninger skal etablere et beslutningsgrundlag for anskaffelse af en række fælles komponenter og 4-5 fælleskommunale selvbetjeningsløsninger. Markedet forberedes på fælles krav, og der følges op på konkrete udfordringer i løsningerne overfor leverandørerne.
  • Fælles opfølgning skal udarbejde en metode, og anskaffe en løsning, til kommunernes opfølgning på selvbetjeningsløsningerne.

På denne side finder du links til de tre indsatsers underprojekter. Links vil være tilgængelige efterhånden som projekterne starter op.

Fælles Krav

  • Fælles tilgang til servicedesign
  • Referencearkitektur for selvbetjening
  • Fælles krav til selvbetjening
  • Netværk for Digital Borgerservice
  • Støtte til kommunernes implementering

Fælles løsninger

  • Systemopfølgning og leverandørdialog
  • Fælles komponenter til selvbetjening
  • 4-5 fælleskommunale selvbetjeningsløsninger

Fælles opfølgning

  • Fælles opfølgningsmetode
  • Fælles løsning til opfølgning
  • Implementering af løsning

Fællesoffentlige projekter

  • 1.1 Mere sammenhængende digitale brugerrejser
  • 1.2 Bedre digital kommunikation

Annonce




Annonce

Annonce