Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.09.11 13:03

Nyt fra Udbetaling Danmark - nr. 17/2011

I dette nyhedsbrev kan du bla. læse om status for økonomien, opdateret opgavesplit og afprøvning af best practice samt medarbejderhåndtering og uddannelsesplaner.

Udbetaling Danmarks projektorganisation deltog på Borgerservice Danmarks årsmøde den 7. september, hvor vi præsenterede tre aktuelle temaer for lederne i den kommunale borgerservice.

Status for økonomien
Projektorganisationen fortalte om de seneste beslutninger om forudsætningerne for økonomien og det administrationsbidrag, kommunerne skal betale i forbindelse med Udbetaling Danmark. Udmeldingerne er vigtige, fordi ændringerne skal indgå i kommunernes budget for 2012, der vedtages endeligt i oktober 2011.

For det første er det besluttet, at kommunerne først bliver opkrævet administrationsbidrag fra januar 2013, selv om familieydelser og barselsdagpenge overgår til Udbetaling Danmark i 2012.

For det andet arbejder KL for at give Udbetaling Danmarks kommende bestyrelse mulighed for at høste noget af den forventede effektiviseringsgevinst på et tidligere tidspunkt. På den måde vil man kunne sætte kommunernes administrationsbidrag ned i 2013.

Læs om ændringerne i notatet på kl.dk 

Opdateret opgavesplit og afprøvning af best practice
Ved årsmødet fremlagde projektorganisationen også planerne for arbejdet med at færdiggøre opgavesplittet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Emnerne var:

  • De senest opdaterede opgavesplit på sagsområderne, som vi præsenterede i nyhedsbrev nr. 16
  • Opgavesplittet for helhedsorienteret kontrol
  • Tidsplanen for afprøvning og test i kommunerne.

Se projektorganisationens oplæg på borgerservicedanmark.dk 

Medarbejderhåndtering og uddannelsesplaner
Også HR- og virksomhedsoverdragelsen var tema på årsmødet. Her præsenterede projektorganisationen og deltagerne den proces, der følger, efter at kommunerne har sendt deres medarbejderlister ind. Projektorganisationen viste blandt andet også tidsplanen og de fremtidige planer for uddannelse.

Se projektorganisationens oplæg på borgerservicedanmark.dk

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes