Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.12.11 11:12

Informationsmøde vedr. personalejura ifbm. varsling af ledere og medarbejdere til Udbetaling Danmark

I forbindelse med overførsel af ledere og medarbejdere til Udbetaling Danmark er det helt afgørende, at processen omkring varsling og meddelelse til Udbetaling Danmark håndteres korrekt.

Derfor afholder KL fire informationsmøder vedrørende de personalejuridiske processer.

Målgruppen for mødet er de personalejurister, personalechefer, HR-chefer, projektledere, ledere og Borgerservicechefer som er ansvarlige for at håndtere processen med at varsle og meddele medarbejdere og ledere overførsel til Udbetaling Danmark.

Forberedelse til mødet

  • Det forventes, at deltagere på informationsmødet har forholdt sig til det varslings- og meddelelsesmateriale, som udsendes primo januar.
  • Det forventes endvidere, at hvis du er leder og er tovholder på processen, så skal du have inddraget personaleafdelingen og have drøftet den forestående proces.
  • Ligeledes forventes det, at hvis du er personalejurist, så har du været i dialog med de relevante ledere og har et klart indtryk af den kommende forandringsproces, samt hvilke medarbejdere, der skal varsles/meddeles.

Indholdet på mødet

På mødet vil der være en kort gennemgang af de personalejuridiske opmærksomhedspunkter for både overenskomstansatte medarbejdere og tjenestemænd. Derudover vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål i forhold til de konkrete udfordringer, der er i spil. Ved sektionsleder i KLs Juridiske Kontor Niels Nørby Pedersen.

Tid og sted

Der afholdes møder følgende steder:

  • Den 18. januar 2012 i Aalborg, på Hobrovej 461, 9200 Aalborg SV fra kl. 13-16 (tilmeld dig her)
  • Den 25. januar 2012 i Roskilde, på Stændertorvet 1D, 4000 Roskilde, fra kl. 9-12 og fra kl. 13-16 (tilmeld dig her)
  • Den 8. februar 2012 i Kolding, på Uddannelsescentret KUC,  Ågade 27, 6000 Kolding, fra kl. 9-12 (tilmeld dig her)

 Ved møderne vil der være vand, kaffe/the, frugt og en sandwich.

Tilmelding kan ske via ovenstående links - Tilmeldingsfrist 11. januar 2012.

Eventuelle spørgsmål til arrangementet kan rettes til konsulent Trine Groth, tra@kl.dk, tlf. 33703403. Personalejuridiske spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Niels Nørby Pedersen, nnp@kl.dk , tlf.33703358.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes