KL’s bestyrelse har på sit møde i maj måned drøftet de krav, som KL bør stille til regeringen i økonomiforhandlingerne for 2012. Ligesom på det specialiserede socialområde spiller klagesystemet på specialundervisningsområdet en stor rolle, når kommunerne skal fastlægge serviceniveau på specialundervisningsområdet.
I sidste års økonomiaftale var der enighed om i fællesskab at arbejde for en omstilling af folkeskolen med henblik på at øge inklusionen og dermed reducere ressourceforbruget til specialundervisning.
Regeringen forpligtede sig i aftalen til at komme med konkrete initiativer, der kan hjælpe kommunerne med at inkludere flere elever i almenundervisningen.
KL’s bestyrelse har på sit møde i maj måned drøftet de krav, som KL bør stille til regeringen i økonomiforhandlingerne for 2012. Ligesom på det specialiserede socialområde spiller klagesystemet på specialundervisningsområdet en stor rolle, når kommunerne skal fastlægge serviceniveau på specialundervisningsområdet.
Det udfordrer kommunernes muligheder for at styre og prioritere på området. Derfor blev det også skrevet ind i sidste års aftale, at klagesystemet skulle kigges efter i sømmene. På den baggrund er et af KL’s hovedkrav i økonomiforhandlingerne, at rammerne for klagesystemet skal ændres, så klagenævnet i højere grad understøtter kommunernes mulighed for at styre og prioritere.
Samtidig er det helt afgørende at få ændret frit valgs-reglerne på specialundervisningsområdet, så borgerne som udgangspunkt ikke har mulighed for at vælge dyrere tilbud i andre kommuner, uden at hjemkommunen giver accept heraf.