Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.10 10:11

Opgør med ufleksibel lokal løn og deltidskultur

Nye spilleregler for lokal løn, mere fleksibel arbejdstid og ingen lønstigninger i 2011. Med disse forslag åbner KL overenskomst-ballet, som for alvor indledes i slutningen af november.

Indtast alt-tekst her.LEDER v/ Jan Trøjborg

Vi ønsker at drøfte både retning og mål for overenskomstforhandlingerne med kommunerne. Og som grundlag for drøftelserne har KL samlet sine foreløbige bud på forhandlingstemaer i debatoplægget ”Fælles udfordringer – fælles løsninger”.

Rammen for dette års overenskomst er så snæver, at den næsten ikke er til at få øje på, så KL lægger ikke op til forbedringer i 2011. Øverst på listen over nødvendige ændringer står naturligvis at afvikle det ”lønforspring”, som de kommunalt ansatte har oparbejdet i 2009 og i 2010.

På en række andre områder ønsker KL at sætte en helt ny dagsorden. Her tænker jeg blandt andet på lokal løn.

Se også

Lokal løn er kommet for at blive. Men vi vil ikke længere fra centralt hold afsætte midler til lokal løndannelse. For hvis der ikke afsættes nye midler centralt, skal der heller ikke længere stilles garanti og leveres bureaukratisk dokumentation for udmøntning.

Vi foreslår derfor at afskaffe forlodsfinansieringen, så det i stedet bliver op til kommunerne selv at finde nye midler på budgettet til lokal løn, fx gennem prioriterede bevillinger, besparelser eller effektiviseringer.

Det vil på én gang gøre løndannelsen mere fleksibel og give kommunerne mulighed for at bruge løn strategisk, fx til at prioritere fordelingen af løn mellem medarbejdergrupper efter lokale behov eller til at bruge løn som middel til fx at fremme rekruttering, mere effektive metoder og produktivitet i indsatsen.

Se også

Et andet forslag fra debatoplægget går på at give de centrale arbejdstidsregler et eftersyn, blandt andet af hensyn til at øge udbuddet af arbejdskraft. Konkret vil vi gerne udfordre deltidskulturen.

Der ligger fx et stort potentiale for mere arbejdskraft hos de 39 pct. kvinder, som i dag arbejder på deltid i et kommunalt job. Derudover ser vi gerne, at arbejdstiden kan aftales individuelt ved ansættelsen, så det ugentlige timetal fx kan hedde 42 timer og ikke 37 timer, hvis det passer bedre til den enkelte medarbejder.

Disse forslag og andre fra debatoplægget vil vi som nævnt gerne drøfte med kommunerne forud for forhandlingerne. Så KL gennemfører to politiske debatmøder for bl.a. borgmestre og kommunalpolitikere den 27. september i København og den 30. september i Horsens.

Jeg opfordrer alle, som har mulighed for det, ikke mindst økonomiudvalgsmedlemmer og kommunaldirektører, til at deltage i møderne, så vi kan få jeres tilkendegivelser af, hvad I ønsker, der skal prioriteres højest ved de forestående overenskomstforhandlinger.

Tilmelding til debatmøderne kan ske her.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes